Dennis ser sig selv som underholder snarere end kunstner eller debattør. Som han siger: ”Min opgave er ikke at debattere samfundsmæssige forhold. Jeg er – håber jeg – underholder. Jeg designer og bygger de forlystelser som er i mit private litterære tivoli.” Det udelukker dog ikke at visse af Dennis’ bøger indeholder en kritik af samfundet eller et budskab – kritikken eller budskabet er bare ikke det primære.
Og når han nu »skal« være i underholdningsbranchen, er han godt tilfreds med at det er som forfatter; de er så ”herligt anonyme”, som han siger. ”Det er en af de store fordele ved at skrive. Man kan være kendt og ukendt på samme tid.”
At skrive er for Dennis først og fremmest et arbejde som så meget andet. Han siger om skriveprocessen, at det ” kan være et trip, men oftest er det bare hårdt arbejde.” Og han siger også, at hvis han ”en dag vågner op og erkender at skriveriet hænger mig ud af halsen, så stopper jeg og finder på noget andet. Da jeg ikke føler forfattergerningen som et »kald«, men et regulært arbejde der giver smør på brødet, kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle sidde og lave noget som keder mig. Det gider jeg ikke.”