Samtidig fortæller Dennis, at han i de senere år er ”begyndt at tænke mere over hvad mine historier egentlig handler om. Jeg forsøger at indflette en rød tråd. Jeg kan godt lide symbolfortællinger der tilsyneladende beskriver én ting, men i virkeligheden handler om noget helt andet, eller som kan læses på flere planer på samme tid.”
Og de fantastiske genrer egner sig særlig godt til sådanne symbolfortællinger. Fx kan spøgelset i en horrorfortælling symbolisere noget man gjorde i fortiden, som nu hjemsøger én. Og varulven kan symbolisere splittelsen mellem civilisation og vildskab. Science fiction fortæller måske om et samfund på Månen i år 2314, men kritiserer i virkeligheden tendenser i nutiden.
Fantasyhistorien fortæller om pigen der lærer at hun har magiske evner, og om hendes problemer med at styre ansvaret der følger disse evner, hvilket kan være en symbolsk repræsentation af overgangen fra barn til voksen.
En del af Dennis’ historier fungerer som symbolfortællinger, fx Relief, der handler om hvordan vi forholder os til vores inderste angst. Eller Uhyret i brønden, der på det symbolske plan handler om en ægteskabelig krise. Eller Evighedens Port, der er en udviklingshistorie »forklædt« som science fiction/fantasy/action-eventyr.
Desuden er Dennis særdeles litterær i den forstand at han arbejder meget bevidst med litterære genrer og i sine bøger henviser til andre værker – og nogle gange sine egne. Som mange andre »moderne« (eller rettere, postmoderne ) forfattere lader Dennis sig i højere grad inspirere af (populær)kultur end eksistens. Det betyder dels, at Dennis ved at skrive i etablerede genrer »overtager« eksisterende narrative strukturer (dvs. den »formel« en given type historie er bygget på) og fortæller sin historier i disse strukturer. Det betyder også at Dennis manipulerer strukturerne og fx gør grin med en genre – fx i De kom fra Blodsumpen 2, der er et studie i postmoderne fortælleteknik. Bogen er gennemsyret af ironi, selvbevidsthed, genrebevidsthed, overfladeleg – og forholder sig mere til Dennis’ erfaringer med (horror)genren end til Dennis’ erfaringer med tilværelsen.
Når man læser en Dennis-bog kan man altid selv vælge, om man vil lede efter symbolske planer, og det er noget af det gode ved Dennis’ forfatterskab. Hvis man er interesseret i en god og spændende historie, er man garanteret dét – men hvis man også gerne vil analysere og lede efter symbolik og allusioner, er der rig mulighed for det .
Oplevelsen – den er der hver gang.