Det var på en rygsækrejse rundt i Europa i 1981, at Jennifer Egan fandt ud af, at hun ville være forfatter. Hun var deprimeret og savnede sin familie derhjemme, og da det var før e-mails og mobiltelefoner, måtte hun stå i kø ved telefonboksen for at ringe hjem. Hun følte sig ekstremt isoleret og begyndte at skrive: ”I den ekstreme tilstand, skrev jeg på en eller anden måde konstant; sindsoprivende dagbogsnotater, hvor jeg forsøger at gengive min egen panik: ”Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan få det til at holde op!” – og forsøg på at forstå, hvad det var, jeg var bange for ... Jeg tror, jeg nåede frem til det essentielle ved at skrive i kraft af den oplevelse.” (Emma Brockes: A Life in Writing: Jennifer Egan. Guardian, 2011-05-11).
Egan vendte hjem til San Francisco, hvor hun boede med sin mor, og begyndte kort efter at læse engelsk på universitetet. Oplevelserne fra rygsækrejsen brugte hun i sin første roman, ”The Invisible Circus” (1995), der handler om en pige, hvis søster begår selvmord under sin rundrejse i Europa, hvorefter søsteren rejser dertil for at følge i hendes fodspor. Sideløbende med forfatterkarrieren skriver Egan også journalistik og leverer artikler til blandt andre New York Times Magazine, Salon og GQ.
I dag bor Jennifer Egan i Brooklyn, New York, og det er også her, de fleste af hendes historier finder sted: ”For mig handler New York om anonymitet. Det er det, der er tiltrækningen ... Det handler om, at jeg kan køre med subway og lytte til samtaler, som jeg ellers ikke ville få adgang til. Det er derfor, jeg bliver her. Det er derfor, jeg aldrig ville kunne forlade byen.” (Jamie Feldmar: Talking with Jennifer Egan. The Gothamist, 2011-07-08).