Jonas Eika Rasmussen debuterede i 2015 med romanen ”Lageret Huset Marie”, hvor jeg’et Elias bevæger sig imellem tre adskilte verdener: Sit natarbejde på et nonfood lager, hvor pakker med ukendt indhold bliver distribueret i døgndrift. Sit hjem i en faldefærdig villa i Aarhusforstaden Risskov, hvor han bor med Samuel og Mikael, der spiller Nintendo og ryger hash, mens huset bogstaveligt talt forrådner omkring dem. Og Marie som Elias møder til en fest i romanens begyndelse og indleder et meget fysisk og følelsesmæssigt udfordrende forhold til.
Romanen kredser om ungdomslivet og den søgen og mangel på retning og sammenhæng, der ofte karakteriserer tilværelsen i 20’erne. Som det beskrives på s. 88: ”I det hele taget krævede hvert sit sted sin overgang: Huset krævede haven, Lageret bussen og Marie de mange strandture.” Manglen på sammenhæng og søvn slider på Elias. Hans næse stopper til af støv fra Lageret og Huset, Maries sårbare sind skaber uro i hans – og de tidløse arbejdstimer på Lageret, hvor der ikke er plads til afvigelser (eller toiletbesøg), påvirker ham i stigende grad.
51843789
Man fornemmer to tredjedele inde i romanen, at Elias arbejder, elsker og bevæger sig frem mod et nødvendigt livsskifte. Først udlignes overgangene: ”Jeg var aldrig taget direkte fra Lageret hjem til Marie, tanken føles kontraintuitiv. Det som om jeg var på vej til at gå imod min retning, baglæns i mit døgn.” (s. 164). Dernæst forsvinder viljen til maskinel arbejdsomhed og indretning efter Lagerets bundlinjefokus, og Elias stikker af fra sin arbejdsplads hen mod romans slutning.
Sproget er detaljeret og stringent. Som Kamilla Löfström udtrykker det, griber sproget og handlingen os ”når Jonas Eika Rasmussen er benhård dokumentarist og blot viser meningsløsheden (…).” (Information, 2015-08-22). De fotografisk præcise beskrivelser af de enkelte funktioner og maskiner i lagerhallen og af husets langsomme, men sikre forrådnelse, efterlader indtryk, der kan mærkes og lugtes. Sanseoplevelsen ligger i detaljen hos nærværende forfatter. Jonas Eika Rasmussen skriver desuden ud fra et fælles stof, en bekendt virkelighed. Det første job, et tilfældigt bofællesskab og ungdommens konstante søgen efter sammenhæng, hvor den ikke er. Vi er med på sidelinjen – en position hovedpersonen Elias selv indtager i dele af romanen.