London består ikke af én men to byer, en øvre og en nedre, i Neil Gaimans roman ”Neverwhere” fra 1995 (”Neverwhere”, 1999). Beboerne i Londonnedre er usynlige for byens øvrige befolkning og lever under jorden i kloakker, huler og i undergrundsbanens netværk af tunneller.
Door, en beboer fra Londonnedre, har mistet sin familie; de er blevet myrdet og hun ved ikke hvorfor. Hun drives på flugt fra sit hjem af familiens mordere, Mr. Coup og Mr. Vandemar, to lurvede, men usårlige, jakkesætsklædte lejemordere. Ved hjælp af hendes evne til at åbne døre, også hvor de ikke findes i forvejen og mellem steder som ikke er fysisk forbundne, slipper hun fra dem og vælter hårdt såret ud i øvre London for fødderne af Richard Mayhew. Richard, romanens hovedperson, har hidtil levet et ganske almindeligt liv som kontorarbejder, men da han beslutter at hjælpe Door, ændres hans tilværelse fuldstændig.
22658085
Efter sit første møde med Door må Richard forvirret erkende, at han synes at være forsvundet fra sit eget liv –- hverken hans kæreste eller kolleger kan genkende ham. Han opsøger, af mangel på alternativer, underverdenen, hvor han slutter sig til Door, hendes gadevante og overlegne ven Marquisen af Carabas og deres hyrede bodyguard Hunter. Sammen tager de på en rejse gennem det detaljeret beskrevne magiske, ubehagelige, ildelugtende og labyrintiske Londonnedre, hvor de møder mange sære skikkelser. Door vil nemlig finde ud af, hvorfor og på hvis ordre hun bliver forfulgt af Coup og Vandemar. Romanens mange synsvinkelskift mellem blandt andre Richard, Door og Mr. Coup understreger den labyrintiske struktur, hvor karakterernes veje flettes ind og ud af hinanden som tunnellerne i undergrunden.
Richards tvivl på sine egne sanser og erfaringer trækker et klart spor gennem bogen – at bevæge sig ind i et magisk og umuligt London får ham mange gange til at spørge sig selv, om han er blevet gal.
Et andet tema er myter og historisk stof knyttet til London. Fortællinger og skrøner flettes ind i teksten om de steder, hvor vores hovedpersoner befinder sig, om kloakkerne, ruinrester og undergrundsbanens stationer. Logikken i værket synes at være, at de usynlige, underjordiske og gamle steder i London åbner muligheden for, at ualmindelige, magiske væsner kan bebo byen.