I forbindelse med udgivelsen af “100 års ensomhed” i 1967 sagde Márquez, at “alt hvad jeg tidligere har skrevet kun har været forstudier til denne roman.”
23947307
“La Hojarasca” fra 1955 (“Hvirvelstorm”, 1998) er Márquez’ første roman, og den kan i høj grad betragtes som et sådan forstudie. Romanens fortælling foregår i byen Macondo, den fiktive by der omkring 10 år senere skulle danne rammen for hovedværket, og også fortællingens figurer, oberst Aureliano Buendía, hans datter og barnebarn, kan man genfinde i de senere værker. Romanen beretter om, hvordan obersten forsøger at give en fransk læge, der er faldet i landsbyens unåde, en ordentlig, kristen begravelse. Fra fortællingens nutid, ligvagten hos den just afdøde læge, panoreres der tilbage i tiden. Fortællerperspektivet veksler mellem obersten, hans datter og barnebarnet og kaster et forskelligartet lys på begivenhederne.
I den stramt komponerede novelle “El coronel no tiene quien le escriba” fra 1961 (“Ingen skriver til obersten”, 1979) berettes om den fattige mands fortvivlede kamp for overlevelse i en verden, hvor følelsen af ære og nødvendigheden af at kompromittere selv samme udgør det centrale omdrejningspunkt. Den 75-årige oberst har i 15 år ventet på et brev, der skal sikre hans pension. Men der er ingen, der skriver til obersten. Og det fortvivlede håb om bedre tider knyttes til den afdøde søns hane, der har mulighed for at vinde obersten og hans kone penge i en hanekamp. Romanen er blevet filmatiseret af den mexicanske instruktør Arturo Ripstein i 1999.
I 1962 udkom novellesamlingen “Los funerales de la mamá Grande” (“Mama grandes begravelse” 1980), der består af otte noveller. Også i denne samling tematiseres den fattige mands vilkår og magtinstansernes umenneskelige adfærd. Novellernes udgangspunkt er igen den lille landsby, hvor der i dagligdagsscenerne er et underliggende moment af overgreb og politisk forfølgelse.
Samme år udkom også romanen “La mala hora” (“Ondskabens tid”, 1985), der ligeledes har byen Macondo som sin ramme.