Baggrund

Citat
”Kære Emmi, har du lagt mærke til at vi absolut intet ved om hinanden? (…) Vi stiller spørgsmål hvis hele clou består i ikke at blive besvaret. Ja, vi gør det til en sport at vække den andens nysgerrighed og hele tiden pirre den, idet vi kategorisk nægter at tilfredsstille den.”

“God mod nordenvind”, s. 22.

Daniel Glattauer er født i Wien i Østrig d. 19. maj 1960, hvor han også er vokset op. Han har stadig en bolig i Wien, men hans foretrukne arbejdsplads er det hus, han ejer i naturområdet Waldviertel i det nordlige Østrig. Der finder han den nødvendige ro til at skrive.

Som studerende ved Wiens Universitet læste han kunsthistorie og pædagogik og opnåede i 1985 en doktorgrad med afhandlingen ”Ondskaben i uddannelsen”. Studietiden var vigtig for hans forfatterskab, eftersom han fandt sammen med en gruppe af litterært interesserede. De arrangerede mindre oplæsninger i Wien, og Glattauer fandt et publikum for de noveller, han skrev i sine 20’ere. Han var begyndt at skrive allerede som teenager; hovedsagelig kærlighedsdigte til piger, han havde forelsket sig i.

Med årene på universitetet bag sig blev hans forsøg ud i lyrik og fiktion overdøvet af journalistikken. Han fik et job som skribent på det konservative dagblad Die Presse, hvor han arbejdede i tre år, indtil han i 1988 skiftede til det østrigske venstreliberale dagblad, Der Standard. Gennem tyve år var han tilknyttet avisen. Hans hovedområde var retsreportager, men han viste sin evne for at skrive humoristisk i en fast satirisk klumme, der gjorde ham populær blandt læserne. Sideløbende nåede han at færdiggøre to romaner ”Der Weihnachtshund” (2000) og ”Darum” (2003), som ikke er oversat til dansk, men blev godt modtaget i hjemlandet og filmatiseret. Hans gennembrud som forfatter kom med den romantiske roman ”Gut gegen Nordwind” i 2006 (”God mod nordenvind”, 2011), der først blev en succes i de tysktalende lande og siden internationalt. Den er solgt i over en million eksemplarer. I 2009 udgav Glattauer efterfølgeren på tysk ”Alle sieben Wellen”, der har nået lignende salgstal. Når han selv reflekterer over sit virke, mener han ikke, at skriveprocessen som forfatter og journalist er så forskellig endda. ”Uafhængigt af indholdet stiller jeg altid mig selv det samme banale spørgsmål: Hvad er min næste sætning? Og når jeg ved præcist, hvad jeg vil sige i den næste sætning, hvordan formulerer jeg det så?” (Johan Vardrup: Interview med forfatteren. Forfatterweb, 2011-09-26) er det nærmeste, han kommer en beskrivelse af sin metode. De store spørgsmål om, hvorvidt han kan skabe en spændende og troværdig fortælling, beskæftiger han sig gerne med på det ubevidste plan og ikke ved arbejdsbordet.