Det er udbredt at lade e-mails indgå som et element i samtidslitteraturen. Karakteren Iben Højgaard bliver for eksempel truet på livet på mail i Christian Jungersens spændingsroman ”Undtagelsen” (2006), og britiske Zadie Smith indleder sit portræt af universitetsmiljøet i romanen ”Om skønhed” (2007) med en mailstrøm, mens rendyrkede e-mail-bøger som Daniel Glattauers er mere sjældne. Herhjemme fik vi godt nok en e-mail-roman i 2003 med Vibeke Manniches ”Kære @rvid”, hvor Birgit og Arvid bruger en mailveksling til at nærme sig hinanden, men det er snarere en ældre tradition for brevromaner, som Glattauer træder ind i, når han sætter Emmi og Leo i ”God mod nordenvind” til at sende drillende beskeder.
I slutningen af det 18. århundrede tog brevromanen form som selvstændig genre, og det er den britiske forfatter Samuel Richardson, der almindeligvis anses for at være foregangsmanden. Han udsendte i 1740 romanen ”Pamela; or Virtue Rewarded”, der i breve indfanger tjenestepigen Pamelas forsøg på at undslippe en forfører. Ligesom dagbogsuddrag i fiktion indgyder breve fornemmelsen af, at man får adgang til intime og mere ufiltrerede bekendelser; der er ingen synlig alvidende fortæller til stede mellem brevenes afsender og læserne. Dog kan brevene være skrevet så formfuldendt, at det bliver utroværdigt. Forfatteren Henry Fielding gjorde netop nar af Samuel Richardsons Pamela-figur i 1700-tallet, fordi hun lød for meget som en forlængelse af Richardson.
Blandt de mest kendte brevromaner er tyske Johann Wolfgang von Goethes ”Den unge Werthers lidelser” (1774), en af de arketypiske fortællinger om ulykkelig kærlighed i europæisk litteratur, og franske Pierre Choderlos de Laclos’ ”Farlige forbindelser” (1782), der portrætter et spind af erotiske forviklinger hos overklassen.
I dansk sammenhæng har Iselin C. Hermann i nyere tid udforsket genren i romanen ”Prioritaire” (1998), der minder om Daniel Glattauers ”God mod nordenvind” ved at skildre en forelskelse mellem en mand og en kvinde båret af breve. Jakob Ejersbo og Morten Alsinger brugte i stedet brevromanen til at portrættere to unge mænds venskab i ”Fuga” (1998). Her går Tommy og William fremtiden i møde i henholdsvis Kroatien og Nordjylland, og deres breve fra to punkter i verden samler sig til et nedslag i moderne maskulinitet.
Daniel Glattauer har efter udgivelsen af ”God mod nordenvind” erkendt sin forbindelse til brevroman-traditionen, men han sværger, at han ikke skænkede den en tanke, mens han skrev. ”Derfor blev jeg desto mere overrasket, da ”Den unge Werthers lidelser” af Goethe blev nævnt i avisartikler som forbilledet for min e-mail-roman. Jeg og Goethe - det er jeg nødt til at smile af!” (Johan Vardrup: Interview med forfatteren. Forfatterweb, 2011-09-26.)