Thorkild Hansen beskæftigede sig i sit forfatterskab med forskellige genrer som dagbøger, rejseskildringer, erindringer og biografier. Den mest udbredte del af forfatterskabet er dog den temmelig særegne genre, som er blevet benævnt dokumentarromanen. Her lader Thorkild Hansen fiktioner udspille sig på konkrete og sande historiske kilder, men Hansen kravler ind under huden på sine personer og gør dem til sine egne fiktive romanfigurer.
Der er også meget ”røver og soldater” over Thorkild Hansens bøger. Han lægger vægt på dramatiske begivenheder og betoner de skildrede personers menneskelige egenskaber, så de enten kommer til at fremstå mere ædle eller skurkagtige, end tilfældet nok har været. Gevinsten er, at det giver Thorkild Hansen mulighed for at skabe medrivende historier, hvor de hengemte historier bliver vakt til live på en underholdende facon. Samtidig afslutter han konstant sine kapitler med ildevarslende cliffhangers, som får læseren til at hænge på.
Til gengæld løfter historikerne øjenbrynene, når Thorkild Hansen pynter hist og her og spekulerer i personernes følelsesliv uden videnskabeligt belæg. Det er vigtigt som læser af Thorkild Hansens bøger at huske på, at der er tale om skønlitteratur, selvom hans forførende dokumentarromaner godt kan få læseren til at tænke noget andet.
En central figur hos Thorkild Hansen er den misforståede antihelt, hvis gode intentioner og hårde arbejde ikke udmønter sig i succes eller anerkendelse i samtiden. Jens Munks katastrofale opdagelsesrejse, Carsten Niebuhrs dramatiske Arabiensrejse og en figur fra slavetrilogien som Peter von Scholten er eksempler på de centrale personer, som må gå mangt og meget igennem, før de kan blive rehabiliteret i Thorkild Hansens bøger.
På den måde er der et gennemgående tema hos Thorkild Hansen: Verden er ikke et rart sted for folk, som forsøger at gøre det rigtige. Offentligheden er altid på jagt efter en syndebuk, som folket kan pege fingre ad, og ofte er det de bedste (mænd), der må igennem sølet som en anden Job. Endda uden til sidst at finde frelse eller anerkendelse for deres ellers så store bedrifter. Ikke før Thorkild Hansen skriver en bog om dem i hvert fald.