Jens Munk

Citat
”Det er ikke modgang, men medgang der gør os til beskedne mennesker, siger krønikeren. Jo fattigere Jens Munk var, jo stærkere blev hans ønske om rigdom, magt og herlighed. Ulykken ansporede ham kun til at sætte farten op; som et skamskudt dyr, der prøver at rende fra sin smerte, kastede han sig atter ud i kampen for at skaffe sig oprejsning.”

Thorkild Hansens største og mest forsmåede antihelt må næsten være søfareren Jens Munk (1579-1628), som han portrætterer i romanen ”Jens Munk” i 1965. Det er historien om den stakkels horeunge, der født uden for ægteskab kæmper for at stige op ad den sociale rangstige. Han er villig til at sætte livet på spil i krig og kæmper sig igennem ukendte farvande for at opnå den status, han fortjener, efter at hans far aldrig blev alment anerkendt som adelsmand. Men gang på gang bliver den stakkels sømand holdt nede af uforstående og ondsindede omgivelser.

”Jens Munk” er baseret på den dansk-norske opdagelsesrejsende, der allerede som ganske ung stod til søs, kom ud på verdenshavene og endte som kaptajn. Thorkild Hansen gengiver Jens Munks unægteligt begivenhedsrige liv med deltagelse i Kalmarkrigen mod svenskerne og tilfangetagelsen af den frygtede pirat Jan Mendoza som dramatiske højdepunkter.

06915140

Bogens helt store klimaks er Jens Munks katastrofale opdagelsesrejse i 1619-20, hvor han ledte efter en ikke-eksisterende søvej til Indien. I 1619 blev Munk sendt ud af Christian IV for at finde en søvej gennem Hudson-bugten til Stillehavet og Indien. Opgaven var en stor cadeau for den ambitiøse sømand, der med to skibe stævnede ud mod den amerikanske østkyst via Grønland efter at kongen havde holdt tale under en gudstjeneste til ære for ekspeditionen. Rejsen blev dog en katastrofe. Jens Munk fandt ikke passagen (det lykkedes først at sejle igennem passagen næsten 300 år senere), og ekspeditionen måtte overvintre i bugten, som frøs til, mens besætningen blev ramt af skørbug. Kun tre sømænd ud af den samlede besætning på 64 overlevede rejsen – Jens Munk var én af dem og sammen formåede de tre at sejle et af skibene i sikkerhed i Bergen.

Men Munks bedrifter gav ikke afkast. I Bergen blev han fængslet, og han faldt i unåde hos Kristian VI, der bebrejdede Munk ekspeditionens fiasko og tabet af hovedskibet, Enhjørningen. For at det ikke skal være løgn, havde Munks kone fundet sig en ny mand, da han endelig kom hjem til København.

Thorkild Hansens litterære portræt af Jens Munk er en opvisning i store ambitioner og tabte drømme. Alt skildret i en poetisk, men alligevel biografisk stil, der næsten får romanen til at fremstå som en fagbog med sprogligt svung.