1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Heivoll, Gaute
  3. Før jeg brænder ned

Før jeg brænder ned

 
Citat
”Det skete for lidt over hundrede år siden i den bygd, jeg er født og opvokset i. En mand tog livet af sig ved at sprænge sig selv i luften. Han var femogtredive år gammel. Han brugte dynamit. Bagefter blev det sagt, at hans mor gik og samlede delene sammen i sit forklæde. (…) Jeg ved ikke, om det er sandt. Men ikke desto mindre er det muligt at forstå det. (…) Det er jo det, man gør. Man går rundt og samler delene sammen i sit forklæde.”
”Før jeg brænder ned”, s. 9.

Dagen før Gaute Heivolls dåb brændte et hus ned. Det ældre ægtepar, der boede i huset, nåede ud uden at komme til skade. Det var én af 10 brande, der skete i den lille bygd Finsmark, hvor Heivoll er født og opvokset, og i romanen ”Før jeg brenner ned”, 2010 (”Før jeg brænder ned”, 2011) fortælles den fiktionaliserede historie om brandstifteren Dag, der viste sig at være brandchefens søn. Heivoll fletter fortællingen om sin egen opvækst og vej til at blive forfatter ind i den historie. Spejlingen bliver tydelig. For hvad er det, der gør, at to intelligente unge mænd med kærlige familier ender med så forskellige liv?

Dag er søn af brandchefen, Ingemann, og Alma. Han klarer sig godt i skolen og får at vide, at han kan blive, hvad han har lyst til; læge, advokat, det hele. Efter at have været i hæren kommer han tilbage til Finsmark og begynder at gå i sin fars fodspor.

28903928

Allerede som barn fascinerede ilden ham, og når han som ung mand står foran et brændende hus, kan han høre det synge derindefra. Ilden har fået fat i ham, og han vil have mere af den. Han begynder i det små med at sætte ild til en lade, men det eskalerer hurtigt til huse. Forældrene, Ingemann og Alma, har en snigende fornemmelse, men ud af kærlighed og frygt for at indrømme den barske sandhed gør de ingenting.

Den unge Gaute har også et mørke inden i sig. Han klarer sig også godt i skolen, men da hans lærer siger, at han burde blive digter, skubber han det fra sig. Skriften er forbundet med sindets skyggeside, ligesom ilden er det for Dag. I stedet flytter han til Oslo for at studere jura, men han holder hurtigt op med at gå til forelæsninger, og han læser ikke sit pensum. Han sidder på biblioteket og læser bøger, men lyver om det over for sin far, der ligger for døden.

Spejlingen imellem de to unge mænd peger på, at et tema for romanen er at lære at komme overens med det mørke, alle mennesker har inden i sig. Det bliver også tydeligt, når fortællerstemmen i bogen ikke hæver sig op og forklarer eller fordømmer brandattentaterne eller løgnen til faren, men snarere fortæller dem i et forsøg på at opnå forståelse og måske endda tilgivelse.