Luka Holmegaards debutroman ”Emma Emma” er en realistisk fortælling om en ung pige, der er ved at gå i opløsning i en hed sommer, mens hun forelsker sig i sin veninde. Trods det homoerotiske tema byder romanen ikke på hverken lesbiske erkendelser eller andre formulerede bekendelser af seksualitet. Det erotiske og kærligheden beskrives mere som noget flydende, der gør, at Agnes sagtens både kan elske Anton og Emma, uden at hun behøver at bekende sig til en bestemt seksualitet. Det lægger kimen til en gennemgående tematik i forfatterskabet: undersøgelsen af kønsidentitet, transkønnethed, seksualitet, krop, normer og den binære kønsstruktur.
I ”Emma Emma” er det gruppedynamikken, flokken, hen vil undersøge. Romanen skildrer flere piger og en enkelt dreng og deres indbyrdes relationer og forhold. Det er ikke individet, og hvordan det kan træde ud af flokken for at realisere sig selv, der er i fokus. Det er det grænseløse og anonyme ved at være en del af en flok, forfatteren belyser. Selv siger Holmegaard, at hen undersøger kvindeflokken: ”Fra et sted hvor man kan være udskiftelig med hinanden og måske ikke kan skelne sig selv fra de andre. Hvilket kan være helt vildt fascinerende, fordi man er befriet fra en jegtyngde og i stedet har en fællesskabsfølelse. Men samtidig skræmmende fordi det bærer en vis anonymitet i sig - man kunne jo forsvinde i mængden.” (Lisa Garsdal: Med flokdyrets blik. Politiken, 2015-08-09).
”Look” udforsker tøjets betydning for kønsidentitet og vores gængse opfattelse af det binære køn, en undersøgelse, der fortsætter og udfoldes yderligere i ”Havet i munden” og ”Hund, stille”. Uanset tematik giver Luka Holmegaard ikke klare svar, hen stiller spørgsmål og lader det op til læseren at konkludere.
Et andet fremtrædende træk ved Luka Holmegaards forfatterskab er sproget. Der er noget næsten lystfyldt over det – både når hen skriver realistiske romaner og poetiske digte. Luka Holmegaards sprog er præcist og billedrigt, reflekterende og flygtigt, og det passer godt til de mange tankestrømme, der går igen i forfatterskabet. Realismen, den visuelle prosa og de overraskende sprogbilleder kendetegner alle Holmegaards udgivelser uanset genre. Patchwork-stilistikken, der er særligt fremtrædende i ”Look”, går således igen både i hens romaner og digte. Holmegaard skriver ikke sammenhængende fortællinger, men snarere punktnedslag for at indfange en årstid, en gruppe, kropslige oplevelser, sprog, identitet, kærlighed, tid, stilhed eller køn.