Genrer og tematikker

”Emma Emma” er en realistisk roman om en ung pige, der er ved at gå i opløsning i en hed sommer, mens hun forelsker sig i sin veninde. Trods det homoerotiske tema byder romanen ikke på hverken lesbiske erkendelser eller andre formulerede bekendelser af seksualitet. Det erotiske og kærligheden beskrives mere som noget flydende, der gør, at Agnes sagtens både kan elske Anton og Emma, uden at hun behøver at bekende sig til en bestemt seksualitet.

Forfatterens ærinde har da også været noget andet. Det er gruppedynamikken, flokken, hen vil undersøge, så selvom hen selvfølgelig er optaget af Emma og Agnes’ relation, er romanens andre piger lige så væsentlige. Selv siger forfatteren om dette motiv: ”Men der er flere unge kvinder med i bogen end de to - Sophy, Juliane og den fraværende Linea, ligesom Anton jo også går ud og ind af billedet - for jeg har været endnu mere optaget af et andet motiv: Unge kvinder i flok og flokke i det hele taget.” (Lisa Garsdal: Med flokdyrets blik. Politiken, 2015-08-09).

Således giver romanen en skildring af flere piger og en enkelt dreng og deres indbyrdes relationer og forhold. Det er ikke individet, og hvordan det kan træde ud af flokken for at realisere sig selv, der er i fokus. Det er en undersøgelse af pigernes indbyrdes relation, hvor de spejler og påvirker hinanden, deler tøj og læbestift og udveksler minder og erfaringer. Det er det grænseløse og anonyme ved at være en del af en flok, forfatteren belyser. Selv siger hen, at hen undersøger kvindeflokken: ”Fra et sted hvor man kan være udskiftelig med hinanden og måske ikke kan skelne sig selv fra de andre. Hvilket kan være helt vildt fascinerende, fordi man er befriet fra en jegtyngde og i stedet har en fællesskabsfølelse. Men samtidig skræmmende fordi det bærer en vis anonymitet i sig - man kunne jo forsvinde i mængden.” (Lisa Garsdal: Med flokdyrets blik. Politiken, 2015-08-09).

Tematisk kredser ”Emma Emma” også om tiden – sommerferiens tid, som er løsrevet hverdagens faste rammer. Hverken sommerferietid eller tid, der styres af pligter, beskrives som ideelle tider. De undersøges, uden at der gives klare svar. Tiden er i det hele taget en vanskelig størrelse, som Agnes også siger i romanen: ”Hvad angår min fremtid, synes den mest af alt at bestå af tid, og den har jeg meget svært ved at finde ud af, hvordan fungerer.” (s. 104).

Et andet fremtrædende træk ved Luka Holmegaards debutroman er sproget. Der er noget næsten lystfyldt over det – både i de realistiske beskrivelser af blomster og kager og i de overraskende sprogbilleder. Realismen, den visuelle prosa og de overraskende sprogbilleder kendetegner også Holmegaards tekstbidrag til Forfatterskolens afgangsantologi 2013. I den korte tekst ”Citroner, Appelsiner, Kop og Rose” skriver Holmegaard om et jeg, der cykler i byen, køber ind i et supermarked og mødes med en ung mand ved navn Yan. Teksten er ikke en sammenhængende fortælling, men punktnedslag i et forår, hvor jeg’et forelsker sig. I korte, præcise sætninger indfanger Holmegaard også her varmen, lyset, blomster og tingenes mønstre.