Anne Holts debut, ”Blind gudinne” fra 1993 (”Blind gudinde”, 1995), er en ægte politiroman, sat i 1990’ernes Oslo. Vi starter vanen tro med et mord: en mandlig narkoman bliver fundet død i skoven med tre kugler i brystet og ansigtet fjernet. En ung, dansktalende hollænder bliver kort efter fundet siddende midt på en vej i nærheden, helt perpleks og med blod ud over det hele. DNA-prøver viser, at blodet på hollænderen stammer fra manden i skoven – og vi har et match. Hollænderen er imidlertid ikke udpræget meddelsom, og efterforskerne står med en kedelig forbrydelse, der sandsynligvis er narkorelateret, men uden motiv.
25730224
Først med mordet på advokat Hans A. Olsen begynder der at tegne sig en historie. Som desværre er en alvorlig én. Flere spor synes nemlig at pege i retning af et større forbrydersyndikat med forbindelser til advokatkredse – og endda højere oppe i det bureaukratiske system.
”Blind gudinde” er panoramisk fortalt og vi får lov til at kigge en række kernepersoner over skulderen og høre, hvad de tænker om de dramatiske begivenheder. For det første Hanne Wilhelmsen, heltinde og efterforsker i otte af Anne Holts krimier. Hun er ung, smuk, klog og homoseksuel – en dygtig efterforsker, der har både intuition, stædighed og et hobetal af ben i næsen.
Dernæst Håkon Sand, politifuldmægtig og lovens vogter i efterforskningen. Han er en midaldrende og enlig mand, der er lige dele sympatisk, frustreret og kikset. Til sidst Karen Borg, rig og succesfuld erhvervsadvokat, der i sin tid studerede jura med Håkon og som nu for første gang – og ikke uden usikkerhed og modvilje – skal være forsvarsadvokat.
Blandt disse personer bliver handlingen oprullet, og som i en traditionel kriminalroman erfarer man som læser begivenhederne umiddelbart samtidig med dem. På den måde kommer man både helt tæt på begivenhederne, men også helt tæt på karaktererne. På deres inderste følelser og tanker, og på de interne relationer, magtforhold og romancer. Hos Anne Holt er der altid både drama i det ydre og i det indre.