Camilla Hübbe har som forfatter beskæftiget sig med mange forskellige genrer. Hun har bl.a. skrevet humoristiske oplæsningsbøger til børn og plotdrevne detektivromaner til unge læsere. Hun bevægede sig i samarbejde med illustrator Rasmus Meisler ind på en nyt spor med blandingsbogen ”Tavs”, hvor illustrationerne er lige så vigtige som teksten, og hvor japansk kultur er en tydelig inspirationskilde. Samtidig med denne bog kom også applikationen ”Tavs”, hvor den illustrerede roman er omskabt til en digital version til iPad, og som med sin blanding af skrift, animation, musik og lyd er et bud på ny digital skønlitteratur til børn og unge. Den samme kombination af tekst og illustrator er kendetegnet for den magisk-realistiske historie ”Louis Armstærk” og ”Nord”. Den sidstnævnte er ligeledes en digital fortælling.
Camilla Hübbe har i sine bøger både benyttet sig af realistiske skildringer og mere eventyrlige fortællinger med symbolik og billedsprog. Hun behandler i sine børne- og ungdomsbøger ofte alvorlige emner, som er genkendelige for mange børn. En gennemgående tematik i forfatterskabet er for eksempel en skildring af, hvordan det kan være svært at passe ind et nyt sted, om man så kommer fra livet i et cirkus til en søvnig landsby, fra København til det mere stille Gilleleje eller fra Danmark til Japan. Forfatteren skildrer i sine bøger bl.a. den ensomhed, følelsen af at være helt anderledes end de andre og mobning, som kan være del af en sådan flytning. Samtidig fremhæves dog forskellighed og nye venskaber. Camilla Hübbe behandler i sine bøger ligeledes mere eksistentielle tematikker, som hvordan man bearbejder en stor sorg, og hvordan kærligheden kan overvinde alt. I den sansemættede bog til de lidt større børn, ”Louis Armstærk”, blandes en tilsyneladende realistisk fortælling med magisk-realistiske indslag af overnaturlige væsner og en dreng, der kan forvandle sig til en skildpadde.
Det moderne eventyr ”Nord” fra 2017 kombinerer glemte mytologiske sagnvæsner med nutidige problemstillinger om miljø- og klimaforandringer. Historiens læsere møder flere forskellige væsner fra den nordiske mytologi som f.eks. skæbnegudinderne, der ”kender fortiden, former nutiden og forsøger at påvirke fremtiden” (s. 75), dødsdragen Nidhug, som gnaver i rødderne af livets træ og egernet Ratatoskr, der er budbringer mellem de forskellige verdener. Som det ofte ses inden for eventyrgenren behandler historien overgangen fra barn til voksen, eksemplificeret ved Nords farefulde rejse ud i en ukendt verden. Bogen understreger ligeledes vigtigheden af at kende sin kulturs fortid og de unges mulighed for at sætte deres afgørende aftryk på klodens fremtid.