Nordlys

Citat
”Jeg gik op til baren og bad om to guldøl og to dobbelte Fernet Branca. Jeg var så sjæleglad. Pigen i baren spurgte mig, om jeg havde set nordlyset de seneste nætter, jeg sagde ja. Hun sagde også, at de havde lovet meget kulde i nat, så det ville nok blive en forrygende nordlysnat”.
”Nordlys”, s. 215.

Isaksens femte krimi om Hannis Martinsson og hans opklaringer er ”Norðlýsið” fra 2009, (”Nordlys”, 2013). Her bliver Olof Palme-mordet i Sverige i 1986 gentaget i miniudgave på Færøerne, idet den færøske lagmand – der her er en kvinde – får en kugle for panden, lige før hun skal holde tale.

I denne roman er læseren igen i selskab med Hannis Martinsson, der som i ”Metusalem” stadig er en privatdetektivskonsulent udi ”information og rådgivning”. Men den globale økonomiske krise kradser også helt ned i Martinssons pengepung, og han må supplere med journalistikken på en lokal avis. Hans lidt småkyniske redaktør sætter ham på sagen, og vi følger herefter Martinsson, mens han forsøger at opklare mordet ved at snuse rundt i Tórshavns underverden.

Men mystikken spreder sig blot som nordlysets elektromagnetiske lysbølger blandt Martinsson og alle andre i det færøske samfund, fordi mordene på højtstående politikere med homoseksuelle tilbøjeligheder og fordrukne bumser bliver flere og flere. Men side for side danner der sig langsomt et mønster, idet de fleste myrdede er skabs-homoseksuelle, der ikke tør være andet i det fordømmende færøske samfund. Til sidst viser det sig da også, at morderen er en sindsforvirret hader af al homoseksualitet, hvis sjæl allerede i barndommen er blevet forkrøblet i et fanatisk, indremissionsk hjem.

50754618

Med denne tematiske tråd kan ”Nordlys” ses som en kritik af den færøske behandling af landets homoseksuelle, der som regel fornægter deres rigtige seksualitet af frygt for alle slags ydmygelser og forfølgelser.

Selvom Martinsson også i denne krimi er tøet mere op, idet mordene nu berører ham mere, er han stadig den hårde, illusionsløse journalist-detektiv, der har mere lyst til flasken end til Duruta. Mht. sprog, form og fortælletekniske forhold bliver hele historien også i denne krimi oprullet fra Martinssons 1. persons-synsvinkel i et kort og skrabet sprog, der ved sin galgenhumoristiske selvironi også kan genfindes i de færøske kvad og islandske sagaer. Og endnu engang spiller vejret ind på stemningen og på personernes sindstilstand, selvom tågen nu er afløst af det mystisk-magiske nordlys. Men selvom Martinsson nok er blevet en anelse mere medfølende overfor de myrdede, og selvom ”Nordlys” også kan læses som en kritik af det færøske samfunds udstødte, så er også denne krimi rigtig hårdkogt, hvor stillingtagen for samfundets svageste nok er en for sød cocktail til vores helt.