Den moderne kulturhistorie om sindssyge udvekslinger mellem kvinder og deres familie har tre udspring: Studiet af kvinder, der bliver sindssyge af deres familie, skyldes Freud (“Dora”); familier, der bliver sindssyge af deres kvinder, Strindberg (“Frøken Julie” og “Faderen”); og kvinder, der afbryder den uheldige vekselvirkning og skrider eller skyder sig selv, Ibsen (“Et Dukkehjem” og “Hedda Gabler”).
Herfra blev den sprængfarlige udveksling drivkraft i fortællinger med ethvert tænkeligt formål, æstetisk, ideologisk og kommercielt. Den virker som afsæt for eksperimenterende litteratur, og den er det stof, bestsellere er gjort af. Det er en grundfortælling om moderniteten, og derfor permanent påtrængende og omsætteligt i enhver form og i enhver genre.
Amalie Skram var tidligt ude med de selvbiografiske romaner “Professor Hieronimus” og “På St. Jørgen” om indlæggelserne på Skt. Hans omkring århundredeskiftet. Tove Ditlevsen følger op efter krigen. Virginia Woolf og Sylvia Plath hamrer emnet fast internationalt som en fortælling, der ikke kun angår kvinder, men også fortælles af kvinder.
Sammensmeltningen med thrilleren og komedien er en naturlig konsekvens af opblødningen mellem genrer og mellem fin- og massekultur. Den oplagte danske pendant til Liz Jensens romaner og særligt “Varslet” er Susanne Stauns Fanny Fiske-krimier. Det er den samme skarpe, ironiske, nydelsessyge og selvmedlidende kvindestemme. Det er den samme setting i en fiktiv engelsk by i en klimaudfordret nær fremtid. Og som Gabrielle Fox er Fanny Fiske udsat for nogle virkeligt syge kvinder med gale familieforhold.
Hvis det gerne må være en mandlig forfatter har Arnaldur Indridason for nyligt strejfet emnet i en strømlinet thriller, “Nedkøling”, og Lars Frost givet det en overhaling i femikrimien “Skønvirke”. Hvis thrillerelementet ikke er nødvendigt, og det heller ikke behøver at være morsomt, er norske Beate Grimsrud aktuel med sin version af sindssygefortællingerne i “En dåre fri”.
Hvis det gerne må være morsomt, men ikke nødvendigvis norsk, så melder Douglas Coupland sig med en titel som “Alle familier er psykotiske” og i det hele taget en række stærke og stærkt udfordrede kvindelige karakterer fra de tidlige værker “Generation X” og ”Microslaver” til de senere “Eleanor Rigby” og “Miss Wyoming” og endda sin egen gale Bethany i “Tyggegummityven”.