Liz Jensen har udgivet syv romaner siden debuten i 1995. Hun beskriver i et interview fra 2004 sine fire første bøger (“Egg Dancing”, “Ark Baby”, “The Paper Eater” og “War Crimes for the Home”) som sorte komedier, mens “Louis Drax' niende liv”, som netop var udkommet på det tidspunkt, kaldes forfatterskabets første voksne bog. Ifølge den sondring ville “My Dirty Little Book of Stolen Time”, som kom i 2006, være endnu en sort komedie og ”Varslet“ fra 2010 nok en voksenbog, men grundlæggende kan humoren ikke udskilles fra dele af forfatterskabet. Den er til stede i “Louis Drax’ niende liv” såvel som “Varslet” takket være gavtyvefiguren, som går igen i både Louis Drax og Bethany.
Humoren står i kontrast til forfatterskabets dystre fortælling om grænseoverskridelsen, om at gå fra et univers til et andet, om at indvirke på det ene univers med udgangspunkt i det andet, om at krydse fra bevidsthed til underbevidsthed, virkelighed til uvirkelighed, normal til unormal og rask til syg.
Forfatterskabet starter med fortællingen om kvinder, der bliver sindssyge af deres familie (“Egg Dancing”) og har en gennemgående undersøgelse af syge børn-forældre-forhold. I “War Crimes for the Home” hengiver en 79-årig plejehjemsbeboer sig til hæmningsløs gerontosex for at drukne erindringen om, hvordan hun myrdede sin datter som barn. “Louis Drax’ niende liv” er fortællingen om Natalie Drax, som opfostrer sin søn til at skade sig selv. I “Varslet” er groteske Bethany blevet gal af sin far.
Den udvidede fortælling om grænseoverskridelsen medfører en naturlig indvandring i fortælleuniverset af tidsmaskiner (“My Dirty Little Book of Stolen Time”), gale videnskabsfolk (“Egg Dancing”) og genetiske mutationer (“Ark Baby”).
Det er grundlæggende et gotisk univers, og man kan ikke sige sig fri for tanken, at Liz Jensen i litterær forstand er kommet hjem, når man hører, at den ottende roman, som er på vej, er en spøgelseshistorie.