“The Rapture” fra 2009 (“Varslet”, 2010) er en fremtidsfortælling. Psykologen Gabrielle Fox er netop blevet ansat på sindssygehospitalet Oxsmith i den fiktive kystby Hadport. Her møder hun den aparte, lille dommedagsprofet Bethany, som slet ikke kan fryde sig nok over Gabrielles vanheld. Gabrielle sidder i kørestol efter et trafikuheld, hvor hun mistede sin gifte elsker og deres ufødte barn. Bethany tværer det fornøjet ud i ansigtet på Gabrielle: Hun er en krøbling; nul sex, nul kærlighed, nul familie – det er hendes fremtid.
Bethany selv er på Oxsmith, fordi hun har begravet en stjerneskruetrækker i sin mors hjerne med indgang gennem øjet. Hun er en grotesk størrelse, som er blevet elektricitetsjunkie efter for mange elektrochokbehandlinger. Hun er hele tiden ved at stikke en gaffel i en stikkontakt eller på vej op i en højspændingsmast.
28452543
På den anden side af hospitalets mure har folk fundet sammen i religiøse bevægelser under indtryk af ukontrollable klimaforandringer. Bethanys far er leder af en af dem, og Fox antager, at forklaringen på Bethanys tidselgemyt skal findes i hjemmet – korrekt viser det sig; hun har været udsat for en brutal djævleuddrivelse.
Gabrielles interesse for sin patient vokser, da det går op for hende, at hun kan forudsige naturkatastrofer. Til et velgørenhedsarrangement løber Gabrielle ind i en fysiker. Deres kærlighed vokser, og da Bethany forudser naturkatastrofen over alle naturkatastrofer, haster det med at få en advarsel ud til jordens befolkning. Men hvem vil tro på et varsel fra en psykotisk teenager? Fysikeren befrier Bethany fra Oxsmith med assistance fra en homoseksuel økoflipper, hvorefter et rasende kapløb med tiden begynder.
“Varslet” er en thriller eller økothriller, som den er blevet kaldt, med et bekymret øje på verdens klima.
Gabrielle Fox er en tidstypisk, postfeministisk fortæller med et skarpt, ironisk blik, en rigt associerende tanke, en tendens til selvmedlidenhed og en række feminine fornøjelser ved tøj, mad, shopping og kærlighed. Hendes forhold til Bethany har et skær af komedie og forholdet til fysikeren af romantisk komedie. Bethanys figur låner fra både gavtyveromanen og det groteske.
Henover de velsmurte genreindslag ligger en fortløbende diskussion af tre idékomplekser: kristendom, rationalitet og forestillingen om jorden som et bedre sted uden mennesker – i bogen repræsenteret ved 'planetarianerne'.