I nogle tilfælde stiller Jørn Jensen spørgsmål for læserne, uden at indtage en holdning til problemerne. Meget markant stilles der i bogen Olsen og de sjove æbler spørgsmål ved genteknologien. Det er jo rart at kunne krydse sukkerrør med kakaoplanter så man får chokolade som frugt. Men helt så rart er det ikke når naboens kæmpeblommer pludselig smager af kål. Om problemerne siger Jørn Jensen: ”Jeg ved det ikke. Børnene må selv tænke videre og finde deres eget svar. Genteknologi er et faktum nu og i resten af deres liv.”
Om andre ting har han derimod en ganske klar holdning. Det er kendt, at regeringen for tiden søger at lempe børn og unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, så de tidligere kan deltage aktivt i arbejdslivet. At de små skal begynde tidligere med at tilegne sig intellektuelle færdigheder har han selv gjort erfaringer med. Om det forklarer han:
”Da jeg var tale-hørekonsulent startede jeg et projekt tidlig læsning i børnehaverne i 1997. Ideen var, at børn, der var modne og parate til det, skulle have mulighed for at læse små lette bøger. De børn, der her bliver tænkt på, er dem, der skal starte i børnehaveklasse det følgende år. Børnene skulle også ”legeskrive” Det vil sige lave kruseduller og eventuelt skrive bogstaver de kendte i forvejen. Ofte kender børnene deres eget bogstav. Brians bogstav er B. Camillas er C.
Projektet fandt sted i vinterhalvåret i en dag om ugen og højst en time hver gang. Forældrene blev taget med på råd, og det var frivilligt for børnene at deltage. Der rejste sig en voldsom debat om børn skal undervises i børnehaven. Forældrene var meget positive for projektet mens lærere og pædagoger var forbeholdne. - Efter min mening må små børn gerne få intellektuelle udfordringer, men legen skal altid være i forgrunden. Man kan ikke pace børns udvikling frem, den kommer af sig selv, og i sit eget tempo. Lærere og pædagogers store ansvar er, at de skal undervise børn på deres aktuelle udviklingsniveau.”
Derimod er Jørn Jensen langt fra enig i, at de unge skal haste gennem de videregående uddannelser. Han minder om, at undervisningsminister Ulla Tørnæs selv har påbegyndt flere uddannelser uden at færdiggøre dem. Det virker således ikke troværdigt at hun prøver at sælge en anden vare end den hun selv brugte eller misbrugte.
Jørn Jensen betragter uddannelser som platforme, der giver adgang til nye platforme. Det er vigtigt at have kompetencer inden for mange områder, understreger han og nævner sine studiejobs som svømmebassinopsætter, kirkesanger og rengøringsarbejde på Sankt Hans Hospitals lukkede afdeling. ”Det har givet mig indsigt på i hvert fald de tre nævnte områder”, forklarer han og slutter: ”Jeg føler selv at være nået til vejs ende, hvad erhvervelser af uddannelser angår og sjovt nok slutter jeg med at ernære mig af noget, jeg ikke er uddannet til - nemlig at skrive. ”