Hvad gør man, når tilværelsen smuldrer i éns hænder? Det spørgsmål kredser Ida Jessens værker om, men de giver aldrig entydige svar. Historierne udspiller sig ofte i landsbysamfund, hvor folk både elsker, hader og er afhængige af hinanden. Sanselige naturskildringer og psykologisk realisme kendetegner både hendes noveller og romaner, der alle er fortalt med præcis sproglig diktion. Den historiske hedewestern ”Kaptajnen og Ann Barbara” fra 2020 blev filmatiseret som ”Bastarden”, og i 2024 er Jessen aktuel med ”Jeg vil!”, der er et personligt og begejstret portræt af den norske forfatter Sigrid Undset.
139054113
Blå bog
Født: 25. september 1964 i Gram, Sønderjylland.
Uddannelse: Cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet i 1990.
Debut: Under sten. Klim, 1989. Noveller.
Litteraturpriser: Edvard Petersens Bibliotekspris, 2002. BG Banks Litteraturpris, 2006. De Gyldne Laurbær, 2010. DR Romanprisen, 2016. The Blixen Literary Award, 2016. Radioens romanpris (DR Romanprisen), 2016. Kritikerprisen, 2017. Georg Brandes-prisen, 2022.
Seneste voksenudgivelse: Jeg vil! En forfatters portræt af Sigrid Undset. Gyldendal, 2024. Fagbog.
Seneste børnebog: Pigen, Angsten og veninden. Dansklærerforeningen, 2023. Illustreret af Nadia Staldgaard. Billedroman.
Inspiration: Selma Lagerlöf og Kerstin Ekman.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Ida Jessens læseliste
VIDEOKLIP
Ida Jessen taler om "Jeg vil! En forfatters portræt af Sigrid Undset" i Forfatterwebs stafet. Oktober 2024.
Se filmen Se mig nu på Filmstriben. Baseret på novellen "Stakkels gamle tante" af Ida Jessen.