Snitten er adopteret fra et andet land, og selvom han er ked af, at hans rigtige mor og far ikke ville have ham, er han også glad for at have mødt Kis. Og hvem skulle hun ellers tage med hjem fra børnehjemmet, hvis ikke han var der? Det er grundlag for flere af tematikkerne i ”Snitten og Kis”, hvor Hella Joof tager velkendte og besværlige emner op: adoptivbørn, mors nye mand, ensomhed, vrede og usikkerhed. Og kærlighed, som måske er det vigtigste budskab i bogen, hvor der står: ”Og nu skal jeg fortælle dig noget, som jeg ved er rigtigt, selvom det ikke er det, der står i avisen: De gode hjertekræfter vinder altid i det lange løb. Hvor langt ved jeg ikke, men altid i det lange løb.”
Mor Kis er meget følsom og har let til både tårer og smil, og det at lade sine følelser komme ud ligger som et underliggende budskab i bogen. Det kan godt være, dine følelser er ‘forkerte’ i forhold til, hvad andre mennesker måtte synes, men de skal have lov at være der.
Det er en svær situation for alle parter, når en forældre får en ny kæreste, og det skildres både fra de voksnes og barnets perspektiv i ”Snitten og Kis”. Kis er bange for, om Ole Madsen og Snitten vil kunne lide hinanden, og Snitten er bange for at miste sin mor til den nye mand. Angsten for at miste hænger sammen med kærligheden, der både gør en glad og ked af det.
I et interview i Berlingske fortæller Hella Joof selv, hvad hun synes, ”Snitten og Kis” handler om: ”Den handler om, når ens mor, som man plejer at have helt for sig selv, får en ny mand. Men den handler også om alle de følelser, man har inde i kroppen, og som det nogle gange er svært at sætte ord på, når man er barn – og så er man nødt til at tegne dem eller græde eller splitte en avis i tusind stykker. Og så handler den om kærlighed, og at når man tager barnet ved hånden, så tager man moderen ved hjertet.” (Kim Flyvbjerg: »Jeg har aftjent min bitterhedspligt«. Berlingske, 2014-08-17).