Genrer og tematikker

For Jussi Adler-Olsen var ambitionen klar fra begyndelsen; han ville skrive en international bestseller. Han debuterede i 1997 med en 2. Verdenskrigsfortælling, "Alfabethuset", som handler om en flok simulanter på et tysk sindssygehospital. Han fulgte op med "Washington Dekretet" og "Og hun takkede guderne". Han fik fremragende anmeldelser og solgte flot på det europæiske marked.

I serien om Afdeling Q og kriminalkommissæren Carl Mørck tog han fat om genrens dominerende politiske og sociale konventioner, som overvejende placerer ondets rod i det 19. og 20. århundredes overleverede politisk korrumpering, corporate greed, tekno- og bureaukrati eller almindelig afstumpethed. 

Forrådende landsfædre, firmaer, fædre og familier står i kø for at give den sensationelle ondskab krop hos Jussi Adler-Olsen. Selv formulerer han det sådan her i et interview i Politiken i 2009: "Man kan ikke skrive om så dystre sager fra afdeling Q, hvor man f.eks. oplever folk, der udøver vold for sjov, uden at man bløder læserne op undervejs. Det ville være meningsløst at slippe folk ind i det rum" (Carsten Andersen: Dansk succesforfatter: Jeg gider ikke skrive splatter. Politiken, 2009-09-11). 

Det er først og fremmest entusiasmen, fornøjelsen over at kunne, fortryllelsen over genrens mange muligheder og glæden ved at slippe kreativiteten løs, som præger Adler-Olsens krimier. På mange måder er Jussi Adler-Olsens forfatterskab udtryk for en bred tendens i dansk og nordisk spændingslitteratur, hvor socialrealisme og aktuelle problemstillinger bliver baggrundstæppe for forbrydelser af grov karakter i en velskrevet og velorganiseret plotfortælling. 

Forbrydelserne er uforudsigelige, motiverne mange og forskellige, men ofte religiøst, politisk eller socialt bundet op i en ondskabens logik, det kræver et særligt kendskab at spore. Jussi Adler-Olsen skriver ikke med blind afsky for romanernes forbrydere, men ud fra genkendelige motiver, der udleves på uhyggelig vis og resulterer i den ondskab, kun empatiforladte mennesker med et sygt sind kan udleve.