Hans Kirk er født i Hadsund i 1898. Faren var en meget socialt orienteret læge, der selv kom af en fattig indremissionsk fiskerfamilie fra Hadsund. Moren derimod var opvokset i en rig familie, som ejede mange jorder og store gårde i Thy. Det var i dette splittede miljø mellem socialisme og kapitalisme, at Hans Kirk og hans søskende voksede op. I bogen ”Skyggespil” fra 1953 beskriver han barndomsmiljøet som følger: Min far og mor tilhører to klaner med forskellige guder, det lærer et barn hurtigt at forstå. Oppe i det fede Thy regerer Vorherre, som er en alfaderlig gammel bondegud, og på Harboør råder Jesus, som er streng og kræver bøn og anger og underkastelse () Herhjemme går det meget godt uden nogen Vorherre eller Jesus, vi kommer ikke i kirke, det har vi ikke tid til .
En stor del af Kirks romaner er knyttet til dette barndommens land i trekanten Hadsund - Thy - Harboøre. ”Fiskerne”, ”Daglejerne”, ”De ny tider”, ”Djævelens penge”, ”Skyggespil” og mange af novellerne finder deres stof her. Men barndommen var kort - som 11-årig blev Hans Kirk med egne ord ’landsforvist’ til Sorø Akademi, og siden vendte han kun tilbage til barndomslandet i kraft af sine fortællinger.
Kostskolen i Sorø, hvor han begyndte i 1909, kom til at danne rammen om nogle hårde år i adjunkternes og de ældre drenges vold. Han måtte lære at begå sig på sjællandsk og gå i skoleuniform både i og uden for klasseværelset. 1. maj 1915 deltog han i socialdemokraternes demonstration i Sorø i skolens uniform. Flere borgere rapporterede det til rektor, der kaldte ham op på sit kontor for at spørge ham om hans mistænkelige socialistiske overbevisninger. På spørgsmålet om hvorvidt han var socialist, svarede den rebelske Kirk blot, at han holdt med arbejderne.
Kirk blev student i 1916 og tog juridisk embedseksamen i København i 1922. I 1923 blev han ansat ved Københavns Magistrat, og to år efter giftede han sig med barndomsveninden Anna Welling, som han fik to børn med. Lykken fik imidlertid en ende, da de mistede sønnen Hans Christian som spæd. I årene efter deres tragiske tab faldt ægteskabet fra hinanden. I 1937 giftede Hans Kirk sig igen denne gang med Otto Gelsteds søster Edith, som han fik en søn sammen med.
I 1925 sagde Hans Kirk sit job i Københavns Magistrat op og opgav en lovende fremtid med ansættelse i Udenrigsministeriet til fordel for sit marxistiske menneske- og samfundssyn, som var meget ildeset i dette miljø. Det var herefter, at han for alvor viede sit liv til litteraturen. Hans levebrød blev nu at skrive romaner, noveller, litteraturanmeldelser, ugebladsnoveller og anmeldelser.
Han begyndte som litteraturanmelder i 1924 for Lolland-Falsters Folketidende, kom i 1930 til ’Social-Demokraten’, der var landets største arbejderblad med et oplag på 57.000. Efter to år på ’Social-Demokraten’ kom han til ’Arbejderbladet’. Udover flere hundrede litteraturanmeldelser skabte han her et nyt fænomen: en ugentlig radiokommentar. Radioen var på vej frem, og Hans Kirk anmeldte programmer dog uden den store gejst. Efter otte måneder overlod han tjansen til Hans Scherfig, der beholdt den i mange år.
D. 3. maj 1945 startede DKP den nye avis ’Land og folk’, hvor Hans Kirk blev kulturredaktør med bl.a. Sven Møller Kristensen, Werner Thierry, Otto Gelsted og Hans Scherfig under sig. Hans Kirk blev på bladet til sin død d. 16. juni 1962.