Hans Kirks skønlitterære debut ”Fiskerne” udkom første gang i 1923 sammen med novellen ”Skæbnen på Teglgaarden”. Den blev trykt i tidsskriftet ’Hver 8. dag’, nr. 26, hvor Kirk selv var redaktionssekretær, under pseudonymet Steen Christensen.
”Fiskerne” udkom i 1928 efter at Kirk allerede havde antydet, den problemstilling, som bogen kredser om, i flere artikler. Romanen er tydeligt inspireret af forholdet mellem faderens og moderens barndomsmiljø - det grundtvigianske, bondedominerede Thy, og det indremissionske fiskermiljø ved Harboøre. I romanen belyses denne splittelse fra et socialt og psykologisk perspektiv, og problemstillingen hæves langt ud over det biografiske afsæt og bliver i stedet en historisk og sociologisk skildring af 1920’ernes mørke Vest- og Nordjylland.
Romanen har ikke en egentlig hovedperson, men introducerer en række forskellige karakterer i et mindre landsogn. Det er fortællingen om sammenstødet mellem de velnærede bønder og de fattige fiskere i et lille samfund i Danmark på kanten af industrialiseringen.
21994855
”Fiskerne” fortæller historien om en gruppe fiskerfamilier, der forlader deres by ved Vesterhavet og drager ind langs Limfjorden i håbet om her at kunne skabe sig en bedre tilværelse. I det nye samfund, de møder, prædiker de ivrigt deres indremissionske religiøsitet og forjager den lokale grundtvigianske præst.
”Fiskerne” fortælles via en gennemført synsvinkelteknik, der skifter fra person til person, uden at fortælleren eksplicit træder frem og kommenterer handlingen. Denne objektive realisme lader forfatterens holdning komme frem ved at tilrettelægge sit stof, så en social og ideologisk tendens træder frem ’mellem linjerne’.
Romanen danner et epokeskel i den danske realismes historie, fordi den grundlægger den kollektive fortælleform og er den første kollektive skildring, der gennemfører en materialistisk forankret tematik og handlingsgang.