Holbergs digteriske produktion fylder kun en mindre del af de 18 store bind, men det er den, han huskes for.
Litteraturhistorisk er det bemærkelsesværdigt, at de litterære genrer, Holberg dyrker, i mange tilfælde etableres på dansk grund netop med hans bidrag som mønster. Idet vi gemmer komedierne et øjeblik, kan der nævnes flg. eksempler herpå: det parodiske helteepos (Peder Paars, 1719-20), verssatiren (4re Skiemte-Digte, 1722), den filosofiske dialog (1728), den utopiske stats- og science-fiction-roman (Niels Klims underjordiske rejse, 1741), det reflekterende essay (Moralske Tanker, 1744; Epistler 1748-54), fablen (1751).
Kun med sine latinske epigrammer (samlinger 1737, 1743 og 1749) ser vi Holberg danne afslutningen på en litterær genre i Danmark. I de to følgende afsnit ser vi lidt nærmere på de to genrer, hvor Holberg særlig excellerede.