Skønlitteratur

Holbergs digteriske produktion fylder kun en mindre del af de 18 store bind, men det er den, han huskes for.

Litteraturhistorisk er det bemærkelsesværdigt, at de litterære genrer, Holberg dyrker, i mange tilfælde etableres på dansk grund netop med hans bidrag som mønster. Idet vi gemmer komedierne et øjeblik, kan der nævnes flg. eksempler herpå: det parodiske helteepos (Peder Paars, 1719-20), verssatiren (4re Skiemte-Digte, 1722), den filosofiske dialog (1728), den utopiske stats- og science-fiction-roman (Niels Klims underjordiske rejse, 1741), det reflekterende essay (Moralske Tanker, 1744; Epistler 1748-54), fablen (1751).

Kun med sine latinske epigrammer (samlinger 1737, 1743 og 1749) ser vi Holberg danne afslutningen på en litterær genre i Danmark. I de to følgende afsnit ser vi lidt nærmere på de to genrer, hvor Holberg særlig excellerede.