I Danmark står Holberg som den ypperste repræsentant for den åndsretning, man kalder oplysningen, og som baserer sig på tilliden til menneskets medfødte fornuft, det kritiske intellekt. Som det fremgik af afsnittet Videnskab og populærvidenskab ovenfor, bidrog han til realiseringen af oplysningens praktiske program ved at udbrede indsigt (”lys”) til en bredere almenhed gennem populærvidenskabelige skrifter på dansk. Også oplysningens mærkesager fandt en forkæmper i Holberg, der skrev effektivt og engageret for religiøs tolerance (hvis grænser iflg. Holberg kun skulle sættes af hensyn til statens sikkerhed!) og for kønnenes ligeberettigelse (ligeledes begrundet i samfundsinteresse!).
I snævrere litterær forbindelse figurerer han desuden som den ypperste repræsentant for den danske klassicisme. Han valgte ofte – og utilsløret – sine forbilleder i den antikke litteratur eller hos de nyere, især franske forfattere, der gjorde ligeså: i verssatiren hos Horats & Juvenal og Boileau, i komedien hos Platus og Molière, i epigrammet hos Martial og John Owen, i essayet hos Cieero & Seneca og Montaigne osv. Inden for klassicismens regelbundne og genreorienterede poetik befandt han sig fortræffeligt og latterliggjorde brud herpå som dårlig smag.