Jørgen Liljensøe ser gerne, at der er noget at more sig over i hans bøger. Humoren er et stærkt og gennemgående element i hans forfatterskab, ikke mindst i ungdomsromanen, Anton, Anton... som er en bevidst anti-roman i en tid fuld af problemfyldte ungdomsbøger.
Jørgen Liljensøe vil ikke løse alverdens problemer i sin ungdomsbog, men derimod skildre en 16-årig dreng ligeså selvoptaget og irriterende, han er. Anton er skoletræt og er kørt sur i sit forhold til den elskede barndomsveninde.
Hans livs værste dag ender med et brækket ben, og mens han ligger på hospitalet og følger med i den daglige rytme der, mindes han denne skrækkelige dag, hvor hele hans live brød sammen, troede han da.
Alting ender dog foreløbig godt for Anton, og inden da har man moret sig over en meget underholdende bog og er kommet til at holde af en ganske almindelig, men yderst slagfærdig fyr.