Atticus Lish blev født i 1972 på Manhattan i en rig og privilegeret familie. Som søn af den respekterede og hæderkronede redaktør Gordon Lish var dagligdagen nem og fuld af litteratur, og den unge Lish tog del i kultiverede middage og samtaler med forfattere som Raymond Carver og Don DeLillo med samme berettigelse som var det børnefødselsdage. Han fik da også et første glimt af litterær succes allerede som 9-årig, hvor Don DeLillo citerede ham med en sætning i sin berømte roman ”The Names”.
Det hele var imidlertid ikke hygge og snak, for faren havde store planer for sin søn, som fra tidlig alder blev pacet frem i verden og i 9. klasse måtte begynde på det velrenommerede Phillips Academy. Et (IVY league) forberedende akademi, der gennem tiden har huset flere amerikanske præsidenter samt forfattere og filmfolk. Både Bush Sr. og Jr. gik således på Phillips Academy, ligesom Peter Sellars og Humphrey Bogart – der imidlertid blev bortvist grundet opsætsigheder og mangel på akademisk interesse.
Selvom Atticus Lish afsluttede sin uddannelse på akademiet, måtte han se lignende problemer i øjnene og efter bare to år droppede han ud af matematikstudiet på Harvard. Han havde fået nok af det privilegerede og beskyttede liv og nok af den litteratur, som faren stod for. Foranlediget af en tilfældig amerikansk kung-fu serie blev det Kina og kampsport, der begyndte at betyde noget for Lish.
Atticus brød således med sin familie, flyttede til East Flushing i Queens og begyndte at dyrke kampsport og ernære sig ved hjælp af jobs på ganske uglamourøse steder (hos take-away-kæden Papaya King, på en skumfabrik etc.). Han kom i klammeri med politiet, da han ikke kunne nøjes med at slås i sportsarenaerne, slog et smut forbi marinekorpset uden dog at færdiggøre uddannelsen. I 1995 giftede han sig med den koreanskfødte skolelærer Beth – med hvem han flyttede til Kina – og her slog han sig lidt til ro.
Skrivning blev det imidlertid ikke til, før de var tilbage i New York i 2003. Lish afsluttede sin uddannelse på Harvard og var nu klar til at give litteraturen en ny chance. Imens han arbejdede med at oversætte kinesiske fagtekster til engelsk, gik han i kast med sin første roman ”Forberedelse til næste liv”, der har fået en imponerende modtagelse. Af pressen er den blevet udnævnt til ”den bedste roman i årevis” (Justin Cartwright: Review. The Guardian, 2016-02-14). Lish selv udnævnes til en litterær messias.
Denne popularitet ville være nem at tilskrive den betydningsfulde far og hans indflydelse, men Atticus var under skrivningen endnu ikke forsonet med ham. Forsoningen indtrådte dog nogle år og nogle indrømmelser senere: ”Jeg var en vred lille nar, som havde brug for at få nogle på kassen […] Jeg skammer mig over min opførsel.” (Nick Paumgarten: Grappling. The New Yorker, 2014-12-01. Egen oversættelse).