Atticus Lishs ”Preparation for next life” fra 2014 (”Forberedelse til næste liv”, 2016) er ikke en forsonende fortælling, men en grum og dyster beretning om et obskønt USA politisk og socialt knægtet af 9/11.
Den 527 sider lange roman foregår i Flushing, Queens, hvor Lish selv boede i adskillige år, og den er spundet op omkring de to prøvede karakterer Brad Skinner og Zou Lei. Den første en temmelig fucked-up krigsveteran, den anden en illegal indvandrer fra Vestkina. De møder hinanden tilfældigt, men er straks på bølgelængde i og med deres fælles interesse i styrketræning – og på en måde har vi da også at gøre med en form for kærlighedshistorie.
Det bliver imidlertid aldrig til nogen rosenrød fortælling, da de barske omstændigheder konstant spænder ben for parret. Skinner er psykisk brændemærket af krigen i Irak og lider af PTSD, så han orker ikke at finde et job og ender med at bruge hele sin opsparing på takeaway, cigaretter og alkohol. Dertil er han, for at holde de konstante angstanfald stangen, afhængig af alskens psykofarmaka, som imidlertid ikke lindrer noget som helst, men udelukkende bedøver og fjerner ham fra virkeligheden.
52276810
Zou Lei er mere psykisk stabil, men er til gengæld mere eller mindre subsistensløs. Som så mange andre før hende kom hun til USA for at søge lykken i ”the land of freedom”, men grundet sin status som illegal er hun nødt til at arbejde hårdt og meget i kummerlige kinabikse for en mikroskopisk løn. Ydermere må hun på grund af sin papirløse status leve et liv i frygt for at blive fanget af politiet og enten fængslet eller hjemsendt, og hun lever i det hele taget en jammerlig tilværelse i en finertræsbås i China Town.
Det er med disse præmisser, at kærligheden skal spire, hvorfor den mest af alt giver udslag i et fælles desperat forsøg på at redde sig selv et lillebitte sikkert hjørne i periferien af den amerikanske drøm.
Via Zou Leis og Skinners sammenfiltrerede immigrationsoplevelser – de er begge flygtet til New York og håber her på at få et bedre liv – sættes USA i et lidet flatterende lys og fremstiller landet som alt andet end et mulighedernes land, men derimod et land som begrænser de kroppe, der har allermest brug for en håndsrækning. Til syvende og sidst er romanen politisk. Det er en kamp mod Goliat, de unge elskende står over for.