Slægtskaber

Henning Mankell er et barn af sin tid. Her i Danmark har vi Thorstein Thomsen og
Bjarne Reuter som repræsentanter for den aldersgruppe Henning Mankell tilhører, og
selv om de er meget forskellige er der også en fælles referenceramme. Det er blandt
denne generation forfattere man for første gang oplever solidariteten med barnets
inderste drømme og tanker og det er også her man mærker en vrede over børns forhold
i andre dele af verden.
Henning Mankells bøger om Sofia fra Mocambique har sine klare danske modstykker i
Kåre Bluitgens bøger fra Mellemamerika og Koester/Koplevs bøger. Fælles er
indignationen over de livsvilkår der bydes børn i den tredie verden og fælles er især
solidariteten med børnene, der som de svageste er dobbelt udsat når det brænder på.
Henning Mankells bøger om Joel har meget til fælles med Bjarne Reuters bøger om
Buster og måske især ”En som Hodder”. Men Joel er mere nøgtern og vel drømmer han,
men han lever også sine drømme helt ud: Joel vil til Pitcairn Island - og selvfølgelig
kommer Joel så til Pitcairn Island. Henning Mankells hovedpersoner er ikke til at slå ud,
men prisen er så også vemod og ensomhed. Der er ikke tvivl om dette er følelser
Henning Mankell kender ganske godt.