Hovedpersonen i Caroline Albertine Minors ”Pura vida” fra 2013 er Victoria. Da læseren møder hende, er hun netop taget til Paris for at gå på sprogkursus på Sorbonne. Hurtigt er det dog meget andet end fransk, der optager hende – ikke mindst overtjeneren Rémy, som får hendes hjerte til at banke lidt hårdere i brystet i en kort periode, til der går noget galt med kommunikationen. Så bliver det ligesom mere besværligt det hele.
50612848
Også jobbet i den internationale børnehave bliver svært, og forholdet til hendes eneste veninde Kate også. Nå, men så slutter det eventyr da heldigvis, og efter et kort ophold i Danmark med arbejde på et plejehjem begynder et nyt eventyr i New York. Her fordrives tiden igen med en række flirterier, og så går turen videre til Buenos Aires og et forhold til den ældre mand Filipé, der viser sig at være døende. Slutteligt går turen hjem til fast forhold og moderskab – hvis Victoria da ellers kan lade sin rastløse sjæl finde ro. Psykologer må der til, og alligevel tager Victoria til slut en rask beslutning og drager alene ud i verden.
I romanen benyttes en 3. personsfortæller, der beskriver verden set fra Victorias synsvinkel. Det er sparsomt med refleksioner over den virkelighed, der omgiver hende, men til gengæld er der mange og detaljerede beskrivelser af hverdagsbegivenheder som indkøb og afklipning af tånegle. Fortællingen tilsættes endvidere et let strøg af poetiske virkemidler i form af sansninger. Romanen benytter mange skift i rum og spring i tid – ikke mindst tager den fremadskridende fortælling ofte et gevaldigt hop i tid og rum fra kapitel til kapitel, og her udelades mellemregningerne helt og aldeles. Bum, nu er man her og må tage det, som det er: Så er man i Paris, så hjemme i Danmark i et glimt. Så til New York og Buenos Aires, tilbage til Danmark og slutteligt søreme til Frankrig igen.
Tematisk beskæftiger romanen sig især med emner som tilknytning, identitet, krop og seksualitet.