Bardommen under og efter krigen

Først fortælles der om to af hendes bedste bøger, der handler om hendes egen barndom under og efter krigen.

I Russerne kommer er vi i Wien i 1945. Byen er bombet, tyskerne er ved at tabe krigen. Alle ved, at når tyskerne er væk, kommer russerne, og de både plyndrer, skærer brysterne af kvinderne og skyder børn! Fortælleren er Christel på 9 år. Hendes far er netop deserteret fra den tyske hær, da familien bliver tvunget til at huse en deling af de frygtede russere.

I To uger i maj er Christel blevet 12 år. Selv om krigen er sluttet 3 år før, er håbet om økonomisk fremgang for almindelige mennesker ikke blevet indfriet. Tøjet er omsyet og hæsligt, og klistrede nudler og stegte løgringe er hverdagsmenu. Sortbørshandelen florerer, og de, der var nazister, lever i bedste velgående.
Men vigtigst er Christels første kærlighed; en stærk og foruroligende oplevelse, - og hendes vidunderlige, forstående fars egoistiske reaktion! Christel er en pige, der ikke går 12 af på dusinet. Hun er egenrådig, stærk og stædig, og ikke den pæne pige, hendes mor drømmer om. Og det er uanset om hun er 9 eller 12.
Bøgerne vrimler med personer, der ikke en eneste er fyld, men typer med særkende og liv. Christel er en skarp iagttager, og hun beskriver med afslørende ironi de voksnes hemmeligheder og dobbeltmoral.
Mellem linierne anes håbløsheden, fattigdommen og de menneskelige tragedier, men det der står stærkest, er Christine Nöstlingers evne til at se livets komiske og groteske sider.

Dernæst fortælles der om Konrad, der er hovedperson i en af de sjoveste af de "fantasi eller virkelighed"-bøger, Christine Nöstlinger også har skrevet, samt lidt om Pinocchio.