"Jeg skriver på uafgjorte mellemværender med mig selv", og "Jeg fandt som forfatter mit miljø i de 7-8 år, jeg befattede mig med alting", sagde Poul Ørum i avisinterview.
Poul Ørums forfatterskab bygger på selvoplevelse og udgør en stadig søgen efter selvet. De erfaringer, der er bøgernes råstof, er selvoplevede. Som ung måtte han tage de jobs, der var at få: Jungmand på en skonnert, landarbejder, gartner, børstesælger, reservebetjent, leder af ungdomslejr. Han kæmpede i lange perioder for at opretholde eksistensen og måtte lære sig selv de ting, han fik brug for. Han frekventerede samfundets stedbørn, de udstødte og de underprivilegerede.
I 1944 fik han ansættelse som journalist i sin hjemby, Nykøbing Mors, og indtil 1957 var han kriminalreporter ved en socialdemokratisk provinspresse. I 1957 slog han sig ned med familien på Fanø, hvorfra moderen stammer. Han ville nu forsøge at ernære sig som fuldtidsforfatter, og det lykkedes; i 1958 fik Poul Ørum sit gennembrud med Lyksalighedens ø.
Den anselige produktion inden for mange forskellige genrer, hvoriblandt de 23 romaner både syner og tæller mest, er dels forsøg på en selvransagelse ("Jeg ... skriver på uafgjorte mellemværender med mig selv"), dels en stadig indsats for at klare tilværelsen, økonomisk og fortolkningsmæssigt.