Som regel holder krimiforfattere sig til velkendt geografi, der er genkendelig også for læseren – tænk på alle de nordiske krimier, der foregår i Oslo, Stockholm, København. I tilfældet Olivier Truc bevæger han sig langt væk fra hjemlige himmelstrøg – især geografisk, men også tidsmæssigt i bogens prolog, der foregår i 1693 og som danner grundlag for den nutidige konflikt og det aktuelle krimimysterium.
Det er ikke første gang – men altså alligevel en sjældenhed – at Nordpolen er præsenteret i en krimi. I Danmark har forfattere som Robert Zola Christensen og Helle Vincentz brugt den grønlandske undergrund som centrum for begivenhederne i deres krimier ”Is i blodet” (2013) og ”Nukaakas kabale” (2013). Den norske videnskabskvinde og forfatter Monica Kristensen har i sine krimier brugt sin viden om den isolerede øgruppe Svalbard i polarhavet som scene og udgangspunkt for kriminalintrigen, senest i ”Den døde i Barentsburg” (2013).
Der er til gengæld en stor del krimiforfattere, der ligesom Truc tager skridtet fra journalist til krimiforfatter. Herhjemme kan f.eks. nævnes Jesper Stein, Stephanie Caruana, Julie Hastrup, Anna Grue, Sara Blædel og Helle Vincentz, der alle har arbejdet som journalister – og hvoraf nogle stadig gør det sideløbende med forfatterskabet.