Eventyret som fortælleform har fungeret og været elsket i århundreder. Det har en fast og forudsigelig ramme og har dermed skabt tryghed for læseren og tilhøreren. Derfor er det ikke tilfældigt, at eventyret er udgangspunktet for alle Josefine Ottesens fortællinger og de fortællinger, som holder sig strikt inden for disse rammer begynder med : Der var engang… Men selv når hun går uden for disse rammer, er det stadig det eventyrlige, som dominerer.
Såvel eventyr som fantasy-genren tilbyder en skitseret virkelighed, hvor fortælleren kan placere livets store spørgsmål i en ramme, hvor læseren selv kan skabe indre billeder og kan tage det ud af fortællingen, som han/hun har behov for.
Fantasyforfatter kan man nok ikke kalde Josefine Ottesen, selv om der er mange elementer fra denne genre i hendes bøger. Forfatterskabet kan nok bedre defineres som bredt, eventyrligt, magisk. Hun skriver om væsentlige problematikker i det enkelte menneske såvel som det nutidige samfund – og det, uanset om der fortælles for store eller for små. Når historien skal have den rette form, når universet skal være logisk og stramt komponeret skal der gøres meget ud af at researche både før og under arbejdet med bøgerne, og det lever Josefine Ottesen sandelig op til. Researchen består, udover at læse en masse skønlitteratur i bl.a. historiske, geografiske, psykologiske studier. Det omfatter for blot at nævne et par eksempler, udøvelse af kampsport, fordybelse i shamanisme og andre alternative spirituelle retninger. Mange af disse ting har, udover at berige forfatterskabet, også haft stor betydning for hende selv som kunstner og menneske.