Debutromanen “Planen” er et autofiktivt værk, en fiktion brygget på forfatterens eget liv. I den henseende er det svært at komme udenom den norske forfatter Karl Ove Knausgård, som i nyere tid har været med til at gøre den autofiktive genre uomgængelig i litteraturen herhjemme. “Planen” trækker tydelige tråde til den samme bevægelse fra barndom til voksenliv, som Karl Ove Knausgård beskriver i sit seksbindsværk “Min kamp”. På handlingsplanet er der også flere sammenfald. Begge romaner følger en drengs udvikling fra barn og teenager til voksen i en stil, hvor problemerne stilles frem for læseren gennem miljøbeskrivelser og dialoger, og hvor fortolkningerne findes implicit i udeladelserne, aldrig eksplicit i teksten.
“Planen” trækker også tråde til forfatteren Jakob Ejersbos gennembrudsroman “Nordkraft” fra 2002, der med samme detaljegrad beskriver et understimuleret miljø, som er drevet af behovet for at kompensere med druk og hårde stoffer. Sproget er råt, begivenhederne voldsomme, og bunden længere nede, end flertallet måske har fantasi til at forestille sig.
I de to romaner “Guds bedste børn” og “I ruiner”, som begge har virkelige begivenheder som omdrejningspunkt, finder man et slægtskab med danske forfattere som Jesper Stein, Birgithe Kosovic og Thomas Korsgaard, der alle fortæller med udgangspunkt i virkelighedens tragedier, og som bevarer et dokumentarisk spor hele vejen igennem.
I ”Nøglebarn” går Morten Pape på opdagelse i sin slægts fortid i en søgen efter svar på, hvorfor hans relation til sin far er så dårligt. Franske Delphine de Vigan fik sit internationale gennembrud i 2011 med ”Intet må vige for natten”, en autofiktiv sorgroman, hvor hun efter sin mors tragiske død på bunden af samfundet optrevler familiens historie for at finde ud af, hvorfor det er gået så galt. Ligesom i ”Nøglebarn” er det en fortælling om social deroute fra overklassen til underklassen i løbet af blot en enkelt generation. Herhjemme kan man nævne Katrine Marie Guldagers Køge-krønike (2010-2016), der ligesom ”Nøglebarn” skildrer, hvordan relationelle problemer kan gå i arv fra den ene generation til den næste.