Kysse Marie

Citat
”Pludselig var han en mand, en stor tung mand, der holdt hende mod jorden med sin krop, så hun ingen steder kunne flygte og pludselig var dét det eneste hun kunne mærke. Jorden, væden, bladene, mørket, alt andet fortog sig i denne overvældende nærhed.”
“Kysse Marie”, s. 151.

I 1994 afsluttede Juliane Preisler en bestillingsopgave fra forlaget Gyldendal, da romanen ”Kysse Marie” blev udgivet. Romanen er en fantasi over den historiske adelsdame fra 1600-tallet, Marie Grubbe, der tidligere er blevet skildret af adskillige danske forfattere heriblandt J.P. Jacobsen.

Marie Grubbe fulgte ufortrødent sit erotiske kald, selv om det medførte en radikal nedstigning på den sociale rangstige. Nådigfrøken men også Kysse Marie kalder tjenestefolkene den lille pige, der i sit savn efter menneskelig nærhed rundhåndet uddeler kys. Hvad hun tidligt i livet erfarer som faderens afvisning af hendes begærlige tryghedslængsel udmønter sig i en heftig længsel efter sanselig hengivelse til den andens krop. Hendes lidenskabelighed passer sig ikke for en kvinde, der er født til at blive fornemt gift og underordne sig manden. Forfølgelse af den erotiske sanselighed fører den kvindelige hovedperson fra de fine stuer til et liv som færgekone.

Preisler forsøger med sin Marie Grubbe-fortælling at frigøre sig fra både historiske og litterære forlæg, selv om grundelementerne i den historiske figurs liv er til stede i romanen: Hun bliver født på Tjele Hovedgård, gifter sig to gange – først med Ulrik Frederik Gyldenløve og efter skilsmissen fra ham med herremanden Palle Dyre. Til sidst smedes hun sammen med staldkarlen Søren, som hun lever en omflakkende tilværelse sammen med.

I sit efterskrift til romanen understreger Preisler, at romanen er udtryk for fri fantasi og ikke sigter efter at give et historisk troværdigt billede af Marie Grubbe. Der er da også begivenheder i fortællingen, som ikke er forankret i Grubbes historiske livsforløb. Som Preisler selv har beskrevet det: ”Romanen er blevet til på den måde, at jeg meget firkantet sagt har forestillet mig, hvordan det har været at være hende. Sådan er den blevet til, sådan er den skrevet. Og det har sin egen psykologiske logik, som jeg er nødt til at følge. Og der forekommer det mig fuldstændigt indlysende rigtigt, at i det øjeblik Søren dør, må hun også dø. Da må hun begå selvmord. Og dér er jeg ligeglad med, hvad den historiske person i virkeligheden har gjort”. (Bo Elbrønd-Bek: Kysse Marie. Bogens verden nr. 4, 1996).

Fortællingen er altså ikke en historisk-biografisk skildring men snarere en undersøgelse af drifternes blanding af livsopfyldelse og selvdestruktion. Med afsæt i Marie Grubbes fascinerende skæbne fokuserer Preisler også i denne roman på et af forfatterskabets hovedtemaer – forholdet mellem ensomhed og længsel.