Kidnapning og Bertram-bøgerne

Citat
Vi havde det sådan set udmærket midt i byen, men så fik min mor noget arbejde i Vanløse, og så sagde min far til min onkel, der hedder Georg: – Det er sgu for langt at cykle for Bertha. Og så flyttede vi.”
“Kidnapning”, side 7.

Bjarne Reuters debutroman “Kidnapning” fra 1975 blev ikke kun startskuddet på forfatterskabet, men også den første i en serie på i alt seks bøger for børn og barnlige sjæle.

Her møder vi en familie ’på bunden af samfundstønden’, som Reuter har sagt: Far Emil, mor Bertha, onkel Georg, storebror Oscar, lillebror Bertram, søster Winnie, og fortælleren, den mellemste bror, Anders; alle stuvet sammen i en toværelses i Vanløse.

Det er Bertram, der er det altoverskyggende omdrejningspunkt for bøgernes humoristiske optrin, men handlingens røde tråd sættes i gang af onkel Georgs tvivlsomme ideer. I “Kidnapning” skal ungerne kidnappe en millionærarving, mens Onkel Georg venter i bilen og drømmer om løsepengene. I efterfølgeren fra samme år, “Rent guld i posen”, må drengene opklare et tyveri for ikke selv at ende i saksen. I “Ridder af skraldespanden” fra 1976 har onkel Georg gang i noget, der ligner industrispionage, og i “Tre engle og fem løver” fra 1977 er det kunsttyveri, der er i centrum.

23086956

Onkel Georg undfanger ideerne i bedste Egon Olsen-stil, mens ungerne må udføre planerne; stilen er lagt, og den fortsættes i seriens sidste to bind, “Abdulahs juveler” fra 1981 og “Den skæggede dame” fra 1989.

I Bertram-bøgerne, som de kaldes, har fastslået Reuters væsentlige talent for at konstruere dybt morsomme sproglige knaldperler. Handlingen er komisk, men bag alt det sjove gemmer der sig en krads samfundskritik. Det udbyttede proletariat må protestere og insistere på at blive hørt, også af de skruppelløse kapitalister. Det er Olsenbanden i børnehøjde, og problematikker omkring social arv er drivkraft. Reuter mener selv, at humoren netop er en vej til at skildre alvorlige emner: “Når humoren ikke har en kerne af alvor, bliver den plat, og betragter vi kun tilværelsen alvorligt, bliver den ørkesløs. Derfor er de to ting tilsammen mit stærkeste litterære virkemiddel.” (Gunnar Jakobsen: Bjarne Reuter, side 225.) I forskellige variationer findes det sociale engagement i hele Reuters forfatterskab.