Mønsterbrydere og mandschauvinisme

Citat
”Øjeblik – hvis side er vi på?” ”Ligemeget! Jætter er jætter og jætter skal have tæsk!” - To einherjer (Asgårdskrigere) til hinanden i ”Valhalla 3 – Odins Væddemål”

I det første album, ”Valhalla 1 – Ulven er løs” fra 1979, ankommer de to menneskebørn Tjalfe og Røskva til gudernes land Asgård, hvor den kæmpestore Fenrisulv er sluppet løs af sin lænke. Guderne træder hinanden over tæerne i deres mandige og forfejlede forsøg på at overvinde truslen, mens kun Odins hustru Frigg ser, hvordan de gør deres egen situation værre og værre. Ironisk nok ender det med, at det er den lille, troskyldige pige Røskva, som med sin venlighed får listet lænken om ulvens hals.

Allerede fra første album, aner man, at holdet bag har en forkærlighed for mønsterbrydere – og at disse ofte er kvinder. Den nordiske gudeverden er patriarkalsk opbygget, og det er med til at gøre serien moderne, at denne struktur ikke får lov at stå uimodsagt. Det er tit de kvindelige figurer, der ser tingene klarest, som for eksempel den vise Frigg. Peter Madsen nævner selv, at holdet har ladet Frigg ”… repræsentere vores visdomsord” (Kulørte Sider nr. 34, 1979).

I ”Valhalla 2 – Thors Brudefærd” fra 1980 tages tråden op med de kønspolitiske elementer. Historien drejer sig om, at Thors hammer bliver stjålet af jætten Trym, der kun vil give den tilbage, hvis han får den skønne Freja til brud. Loke lokker Thor til at tage sagen i egen hånd og klæde sig ud som Freja, hvorefter de begge drager til ”bryllup” hos Trym, så Thor kan skaffe sin hammer tilbage. Thor må dog stå model til en del ydmygelser i sit Freja-kostume. Peter Madsen fortæller: ”Vi har foruden at ville fortælle denne myte ønsket at lave en serie om kønsroller, om hvordan forholdene er hjemme hos Thor selv, hvordan han behandler sin kone Sif – og hvordan hun har det, og bagefter får han selv lov at blive kvinde for en tid, og bliver behandlet derefter af jætterne, som også tror at han er en kvinde.” (Kulørte Sider nr. 34, 1979).

Tredje album i serien, ”Valhalla 3 – Odins Væddemål” fra 1982, har også stærke kvinder i en fremtrædende rolle. Det er Valhallas kvindelige krigere, valkyrierne, som henter de faldne menneskekrigere til gudernes rige. Odin mener dog, at han selv kan finde bedre krigere, og mens han søger, laver hans trillingebrødre Vile og Ve et gigantisk rod i Asgård. Odin vender hjem og rydder op i miseren med tre nye, mægtige krigere – som viser sig at være Thor, Balder og Loke i forklædning! Den selvsikre patriark er til grin, men bliver dog siddende almægtig på tronen.

Madsens hurtige tekniske udvikling som tegner ses tydeligt i de tre første albums, hvor stregen, stilen og billedkompositionen bliver skarpere og mere karakteristisk fra bind til bind. De livlige men gnidrede tegninger i ”Ulven er Løs” afløses hurtigt af den klare og selvsikre fransk/belgisk-inspirerede streg, med en tyk tusch-outline og klare farver. Udover ”Asterix” hentede Madsen inspiration fra ”Linda og Valentin”-tegneren Jean Claude Mezieres, som den unge dansker også modtog personlig vejledning fra.