De populære Deltora-serier

Fantasy-serierne “Deltora Quest” fra 2000, (“Deltoras Bælte”, 2003), “Deltora Quest 2” fra 2001-2002 (“Deltora II”, 2004) og “Deltora Quest 3” fra 2004-2005 er kendt verden over og oversat til koreansk, kinesisk, polsk, hollandsk, tysk, spansk og fransk. Deltora-serierne er det første af Emily Rodda, som er udkommet på dansk med 80.000 solgte eksemplarer i 2005.

28515642

På de forskellige togter møder heltene Leif, Barda og Jasmin frygtelige uhyrer, der tjener Skyggeherren. Der er tale om action-præget litteratur med drabelige kampe, mystiske hændelser og forviklinger. Forfatteren har benyttet sig af elementer fra både fantasy- og eventyrgenren med kampe mellem det gode og det onde i en mytisk verden. Sproget er mundret med en enkel syntaks og korte sætninger. Bøgerne er delt op i tematiske kapitler, og hvert bind indledes med et resumé, hvilket gør det muligt at læse bøgerne separat.

Alle bøger afsluttes med et actionpræget opgør samt en lille appetitvækker til næste bind.