Stærk soldat forklædt som tigger

Manden Barda har i flere år været udklædt som tigger i Del og humpet rundt ubemærket. Udover Leifs forældre er der ikke nogen, der har kendt hans sande identitet. I virkeligheden er han barn af kongesønnens barnepige og var ung soldat ved hoffet. Men han flygtede, da hun blev forgiftet. Han har levet udenfor smedjen og i al hemmelighed sørget for, at der ikke skete Leif noget.

26198895

I starten er Barda overmodig og mener, at han burde påtage sig opgaven alene. Han ser Leif som en klods om benet og trodser skilte med advarsler for at tage den hurtige vej. Barda er veltrænet og stærk men finder snart ud af, at der er andre styrker, der tæller. Han er ved at dø adskillige gange og bliver kun reddet ved sine venners hjælp.

Da Jasmin tilslutter sig drengeflokken, er han utilfreds, men erkender, at hendes evner til at begå sig i naturen er en uundværlig hjælp. Han og Leif må på et tidspunkt rejse alene, og pludselig føler han sig meget sårbar. Barda lærer de unge rejsefæller ikke at give op og bliver en faderfigur.