Ondskaben tager mange former, og der er forskel på Skyggeherrens tjenere. Nogle af dem er bare monstre - som kæmpetudsen Gellik og monsterslangen Rea - der skal tilintetgøres. Mens andre er underkastet Skyggeherrens forbandelse grundet laster. Vogteren over diamanten i De Fortabtes Dal er i virkeligheden Fardip, den spilleglade krovært i byen Ditmer. Da heltene møder ham som Vogteren, er han i selskab af fire uhyrer: Egenrådig, Grådig, Had og Stolt. Da forbandelsen hæves, viser det sig, at de er en del af ham selv: “Og pludselig fik Leif et glimt af, hvad kjortlen havde holdt skjult. Han så de fire, store knuder på Vogterens brystkasse. Han så de pulserende, kødfulde snore, der rejste sig fra dem. De snoede sig ud gennem hans ærmer og ned i nakken på de vilde, angribende dyr. Vogteren havde kaldt Had, Grådig, Egenrådig og Stolt sine kæledyr, men de var i virkeligheden en del af ham selv. De var hæslige gevækster på hans egen krop.” (“De Fortabtes Dal”, side 134). Leif befrier Fardip fra de ubehagelige væsener ved at skære båndet til dem over.