Deltora-serierne er letlæste og fulde af intellektuelle udfordringer. Heltene møder for eksempel et gammelt søskendepar, der redder dem fra kviksand og byder dem på mad og drikke. Umiddelbart taler de volapyk-sprog, men ordene skal bare forstås bagfra. Når det ældre ægtepar gnider sig i hænderne, sætter vand over i en kæmpe gryde og siger “døk ksirf trans” , betyder det “snart frisk kød” . På væggen hænger et broderi med inskriptionen “evel egnæl nebaksdno” , altså “ondskaben længe leve” .
Den overordnede handling er forudsigelig, men de mange udfordringer og farer op til hver forløsning er interessante, og serierne rummer små detaljer, der alle går op i en højere enhed til sidst. Emily Rodda forventer noget af sine læsere og stiller mange spørgsmål undervejs. Der lægges vildspor ud, så man for eksempel bliver overrasket over afsløringen af tronfølgeren. Om en god bog siger hun: “Bøger i eventyr- eller fantasi-genren, fortjener en gennemtænkt slutning, hvor alle de løse ender går op i en højere helhed. Der bør ikke være elementer, der stritter ud.” (“Biography Resource Center”, 2005).