I 2009 udkom Jokum Rohdes ”Darwins testamente”. Det foregår i Storbritannien under Dronning Victorias lange regeringstid, der strakte sig over mere end halvdelen af 1800-tallet. Naturforskeren Charles Darwin har udgivet sit skelsættende værk ”On The Origin of Species” (1859), og arternes oprindelse og evolutionsteori er centrale temaer allerede fra dramaets åbningsscene, hvor Dronningen tildeler Darwin den fornemme Muræne Orden.
Samtidig er seriemorderen ”Den Gule Moræne” på fri fod i Londons slumkvarterer. Han bærer gule handsker og spiser ansigtet på sine ofre. Inspektør Bartholomæus og hans kolleger i Scotland Yard har længe jagtet seriemorderen og frygter nu, at også Darwins liv er i fare.
Handlingen drives frem af lige dele forvikling og mistænkeliggørelse. Hemmelige ordener og skjulte agendaer fremstilles som en naturlig del af den londonske hverdag. De mere symbolske dimensioner er indlejret i teksten som en drømmelignende understrøm: Darwin har mistet hele sin familie, men det viser sig pludselig, at datteren Chloe har overlevet det værst tænkelige: at blive levende begravet. På forunderlig vis har hun gravet sig op gennem den mørke jord, som en spirende plante.
Stykket er en vild blanding af historiske referencer, sproglige finurligheder og sorthumoristisk symbolik. Det skal læses uden nødvendigvis at sætte karaktererne op mod virkelighedens historiske personer, da Rohdes stil er både absurd, ironisk og abstrakt. Historiens skelet er en kriminalgåde, der opklares ved gammeldags detektivarbejde med en klar reference til Sir Arthur Conan Doyles Sherlock Holmes. Stilen skifter dog fra scene til scene, og inspirationen er i lige så høj grad hentet fra tysk ekspressionisme og moderne populærkultur, som f.eks. tegneserien ”Watchmen” og superhelten ”Batman”.
Gennem denne genrehybrid fortæller Jokum Rohde sin version af historien om Darwins arbejde, og den betydning hans forskning har fået for nutidens opfattelse af liv. Hans ideer om arternes oprindelse er et uvurderligt testamente, der stadig har ufattelig stor betydning for menneskets syn på naturen.