Jokum Rohde skriver både dramatik, romaner, noveller, radioteater, og selvom han ikke skriver digte, nærer han en stor kærlighed til lyrikkens form. ”Min præference er helt klart digtet frem for dialogen, men jeg skriver dialog.” (Rie Hammer: 11 spørgsmål til Jokum Rohde om den fængende historie. Teater1, 2012-05), siger han.
28557558
Tematisk er forfatterskabet spændt ud mellem utopi og dystopi, frisættelse og tyranni og mellem drøm og virkelighed. En samfundskritik løber som en undertekst, og politiske diskussioner dukker op i karakterernes ideologiske refleksioner og absurde ytringer. Sex og seksualitet er både til salg og til forhandling, mens kærlighed er en mangelvare. Den er enten uopnåelig, perverteret eller optræder i form af et savn. Mange af Rohdes karakterer er formet af mangel på omsorg i deres opvækst. Også forholdet mellem liv og død er et tilbagevendende tema. Karakterer bliver begravet levende, myrdet og genopstår. Spørgsmålet er, hvad der sker, når vi dør? Det giver Rohde både Jesus Kristus og Charles Darwin lov til at svare på.
Stedet har en særlig plads i Rohdes skrift. Han er særligt fascineret af storbyen, i særdeleshed socialt belastede områder i Københavns brokvarterer, men også fiktive fremtidsmetropoler. Disse dystre, forladte lokaliteter afspejler karakterernes mentale rum. Her bor angst, ensomhed og skizofreni.
”Stykkerne er tragedier. De bærer ikke løsningen i sig. De bærer en erkendelse af, at eksistensen er umulig, og at mennesket for så vidt lever et tragisk liv,” (Anita Brask Rasmussen: Charles Manson er Jesus Kristus. Information, 2011-02-25) har Jokum Rohde udtalt i et interview i Information. Det lyder alt i alt meget tragisk, men Rohde er, når det kommer til stykket, romantisk anlagt. ”Jeg er dramatiker. Dramatik omhandler sin tid, temaer og konflikter, men hvis du spørger mig, om jeg er nihilist, så må jeg sige nej, for jeg tror på skønheden som en af de vigtigste kræfter i mennesket.” (Anita Brask Rasmussen: Charles Manson er Jesus Kristus. Information, 2011-02-25).