Genremæssigt befinder Carlos Ruiz Zafóns bøger sig et sted mellem mystisk fortælling, magisk realisme, historisk fiktion, kærlighedshistorie og filmisk spændingsroman.
Mystikken og det magiske i Zafóns fortælling finder vi blandt andet i gotiske elementer og dæmoniske symboler, som den ansigtsløse mand Daniel møder i mørket i ”Vindens skygge”, det hjemsøgte hus, hvor David Martin bor i ”Englens spil”. I ”Englens spil” kommer det dæmoniske også til udtryk psykologisk, da Christina, David Martíns store kærlighed, læser Davids manuskript, og mørket overtager hendes sind.
De historiske elementer får vi blandt andet gennem beskrivelsen af tiden efter Den Spanske Borgerkrig, et dystert Barcelona, der stadig er påvirket af krigens grusomhed og de tab, krigen medførte. I ”Englens spil” og ”Himlens fange” føres vi også tilbage til tiden under og før borgerkrigen. Zafóns fortællinger tager læseren med på en geografisk rundvisning i Barcelona. Vi kommer forbi kendte pladser og gader som Placa Reial og Rambla de Santa Monica. Vi bevæger os fra boghandleren Sempere og Sønner, der ligger på gaden Calle Santa Anna i det gotiske kvarter, til
Calle Arco del Teatro, hvor De Glemte Bøgers Kirkegård ligger gemt, og så tager fortællingen også læseren med til Castell de Montjuïc, stedet hvor Fermín sidder fængslet, ligesom virkelighedens politiske fanger gjorde det i tiden før Franco.
Spændingselementerne i romanen finder vi i historiens opbygning, i hovedpersonernes jagt på sandheden, en sandhed med dødelige konsekvenser. I Zafóns fortællinger er politiet dybt korrupt, og det kan være svært at finde ud af, hvem man ellers kan stole på.
Zafón har tidligere skrevet filmmanuskripter, og det viser sig i bøgernes filmiske udtryk. Vi bevæger os fra scene til scene rundt i det dystre Barcelona. Persongalleriet spænder bredt, og bøgerne indeholder meget dialog. På sin hjemmeside har Zafòn listet en række film, der har lært ham noget om historiefortælling. Blandt andet ”Blade Runner”, ”Schindler’s List”, ”Citizen Kane” og ”L.A Confidential”, og man kan da også genkende noget af stemningen og opbygningen fra disse film i hans forfatterskab (Carlos Ruiz Zafón: Top ten things – a List of Random things that cheers me up. www.carlosruizzafon.co.uk).
Zafóns fortællinger er dog ikke kun triste og dystre. Bøgerne indeholder også en vis portion humor og varme, særligt tilført af karakteren Fermín og hans syn på kvindekønnet. Men også i forholdet mellem David Martín og hans assistent Isabella, der insisterer på at hjælpe ham til trods for hans modstand. Kærligheden spiller også en væsentlig rolle i fortællingerne. I form af kærligheden til litteratur, som er fortællingernes fundament, men også i form af de forelskelser, hovedpersonerne gennemgår.