Semple skriver om det, hun kender. Det er både tilfældet med debutromanen, ”This One is Mine”, som er en satire over jetset-tilværelsen i Hollywood, og ”Hvor blev du af, Bernadette” som udstiller det, der er blevet hendes nye eget liv – den excentriske forstadsmor i Seattle, der langsomt er ved at gå fra forstanden. Hun spidder sin samtid med vid og humor, og det går særligt ud over Microsofts sektagtige arbejdsforhold, new age terminologi og omklamrende curlingmødre, der ikke har andet at gå op i end deres børn.
Karakteren Bernadette Fox er det mest markante ved Semples gennembrudsroman, fordi hun er en mor, der skiller sig ud fra mængden. Hun er ikke videre sympatisk, hun er ikke velfungerende og hun lever ikke op til forventningerne om en god mor. Hun er en kunstner, som er holdt op med at skabe, og det lader til at være et væsentligt tema hos Maria Semple: ”Ingen ønsker en ulykkelig, bitter, forurettet mor, der sidder derhjemme hele dagen. Det er langt bedre at realisere sig selv. Kvinder skylder deres børn at være den bedste version af sig selv. Det er den stærkeste indflydelse, man kan give dem.” (Lea Holtze: Kærlighed er at kende et menneske. Kristeligt Dagblad, 2013-04-19).
”Hvor blev du af, Bernadette” er hylende morsom, men den er også voldsomt rørende i sit portræt af et utraditionelt forhold mellem mor og datter. Et portræt, der lader til at være inspireret af Semples forhold til sin egen datter, som blev til et nært venskab, mens hun følte sig stemplet som en fiasko: ”Man kan føle sig dømt af hele verden, men jeg følte mig aldrig dømt af min datter. Min datter kender mig bedre end nogen anden, og hvis hun kan elske mig, som jeg er, kan jeg ikke være så slem.” (Lea Holtze: Kærlighed er at kende et menneske. Kristeligt Dagblad, 2013-04-19).