Sidsel Falsig Pedersens debutroman ”En hel dags kærlighed” fra 1997 handler om en kvinde, der i absurde, små stykker bevæger sig rundt i en realistisk hverdagsverden. Der sker ikke meget for kvinden, der på et tidspunkt tager på en klinik, hvor man i et døgn kan opleve forældrekærlighed og –tryghed i kunstigt opstillede scener. Her indtager kunden rollen som et lille barn og får bl.a. en sut påsmurt beroligende salve. I en senere tekst oplever hun, at hendes ben først bliver gennemsigtige, så blodårer, knogler og muskler bliver synlige, og at benene derefter bliver til glas. Ved et tilfælde er hun ydermere blevet slettet fra statens systemer og optræder derfor i ingen registre som en person.
52344425
I hænderne på Sidsel Falsig Pedersen kombineres realisme med andre ord med psykologisk symbolisme, sci-fi elementer og abstrakte drømmesyner og tager på den måde form som den uhåndterlige genre kortprosa. Kortprosa er karakteriseret ved sin korte form og sin lidt uigennemsigtige natur. Der står meget mellem linjerne, den tager som oftest udgangspunkt i enkelte øjeblikke frem for overordnede plots eller handlingsmønstre, og slutningen er tit helt åben. Genren passer godt på ”En hel dags kærlighed”, der er bemærkelsesværdig i sin monologiske struktur og mangel på handling. Den er præget af en af de stærkeste strømninger i halvfemsernes danske litteratur, nemlig minimalismen. Her fremstiller forfatteren en række begivenheder, stemninger eller interaktioner i et nedbarberet sprog og uden at fortolke dem, og det samme gør Sidsel Falsig Pedersen i ”En hel dags kærlighed”. Her er det op til læseren selv at gruble over, hvorfor den navnløse jegfortæller leder så desperat efter tryghed, sin egen oprindelse og forældrekærlighed og hvad de mange syrede elementer betyder.
”En hel dags kærlighed” modtog Statens Kunstfonds præmie.