Sidsel Falsig Pedersens novellesamling ”Så må vi se” udkom i 2008 og ligner på mange måder ”En hel dags kærlighed” i sin fragmentariske stil. De små glimt fra stemningskompakte situationer svinger mellem det helt hverdagsagtige og det mere intense – som i teksten ”Hans bil”, hvor en kvinde forfølger sin ekskærestes nye kæreste og undervejs overvejer at køre hende ned. I en novelle som den ultrakorte ”Star” diskuterer et kærestepar noget så dagligdags som et broccolihoved indkøbt i discountkæden Star. I virkeligheden handler teksten imidlertid om, at manden i forholdet måske eller måske ikke har noget kørende med en kvinde fra butikken, og det kommer hurtigt til udtryk i deres præcise dialog.
27466141
I novellen ”Globryllup” følger man – som i de fleste andre af novellerne – et jeg. En uventet kærlig hånd på ryggen fra en kollega har fået jeget til at låne sin yndlingsbog ud, og resten af novellen går med at prøve at få den tilbage. Jeget går i seng med sin kollega på trods af en vedvarende følelse af afsky omkring ham og forestillinger omkring, hvordan han tørrer sine beskidte fingre af i den værdifulde, udlånte bog.
På mange måder indtager bogen en position som jeget selv. Hun føler sig beskidt efter at have været sammen med den lidt luskede kollega og forsøger på akavet vis at blive hel igen. Samtidig er novellen ikke voldsomt metaforisk. Den fremstiller uden at fortolke og er med andre ord fuld af åbne pladser, så læseren selv kan tillægge handlingerne betydning. Som en typisk åben afslutning står jeget ved kollegaens bryllup og vil vinke til ham, men ender i stedet med at løfte højre arm og lade, som om hun skyder. Her giver hun udtryk for frustrationen over det kontroltab, hun har oplevet, og det sker ubevidst og som ved et tilfælde.