Baggrund

Citat
”Det er hen på eftermiddagen, og klokken er nogle minutter i fire, men det er, som om verden ikke gider stå op denne dag. Himlen er tonet i gråt, så langt øjet rækker, havet er mørkegråt i øst og sort i vest, den kølige vind lugter af rådne havplanter…”
”Skibet”, s. 344.

Stefán Máni blev født den 3. juni 1970 i Reykjavík og voksede op i den lille bygd Ólafsvík på vestsiden af Island. Efter han forlod skolen som 17-årig, arbejdede han nogle år i den islandske fiskeindustri som bygningsarbejder og med unge med psykiske problemer.

Den mest afgørende begivenhed i hans liv indtrådte, da han sammen med mange andre mistede sit arbejde i 1991, hvilket skabte et stort tomrum i ham. Efter at have stirret i sin indre afgrund af svimlende tvivl og håbløshed satte han sig ned en dag og forsøgte sig med et digt, der efter utallige fejlslagne forsøg fandt sin færdige form under titlen ”Leikhús” (da. ”Teater”). På denne måde fik han ikke kun bygget bro over denne indre sjælløse afgrund, men også udfyldt den, lukket den.

Han har således ligesom den tyskfødte forfatter Hans Keilson brugt selve sin skrivepraksis som en eksorcisme af egne dårlige oplevelser og af indre skyggesider. ”Jeg mistede mit job på fabrikken, og der var intet andet at lave i Ólafsvík. Jeg var ved at eksplodere af tomhed … Jeg drak. Det var, som om jeg var ved at drukne, og så brugte jeg det at skrive som en redningskrans. Det var terapi.” (Tine Maria Winther: Fra fiskefileter til forfatter. Politiken, 2009-06-13).

Det blev begyndelsen til en forfatterkarriere, der efter debuten med ”Dyrnar á Svörtufjöllum” (1996) og efterfølgende seks romaner førte til, at han ti år senere slog sit navn fast både på den nationale og internationale litteraturscene med den stort anlagte thriller ”Skibet” i 2006. Romanen blev samme år prisbelønnet som årets bedste, islandske spændingsroman og er oversat til tysk og dansk. Indtil videre er det blevet til ni romaner, hvoraf ”Ødeland” og ”Skibet” foreligger på dansk.

Men på trods af den store produktion har han dog ikke kun siddet bag skrivebordet, men har stadig høstet erfaringer fra den virkelige verden. I forbindelse med sin research til sidstnævnte roman fik han også for første gang lejlighed til at prøve kræfter med havet. Han stod til søs med et fragtskib for at kunne skrive dokumentarisk og overbevisende realistisk om den ni mand store besætning om bord på skibet Per Se.